Advertisement
HVAD kan du forvente:Du ankommer til et fællesrum, hvor atmosfæren er rolig og indbydende og hvor du kan smide sko og overtøj.
Måske nyde en kop te/kaffe hvis du er i god tid eller bare bevæge dig direkte ind i vores dedikerede yoga/lydhealing rum, hvor der er gjort klar til, at du kan lægge dig på en yogamåtte. Prøv at se om du kan gøre det så behageligt for dig selv, som overhovedet muligt. Det vil også sige, at hvis du har det bedst med at have dit eget udstyr med er du så hjerteligt velkommen til dette. (I så fald kan det som minimum være meget rart at have et liggeunderlag, tæppe(r), lune sokker og en tår vand med).
Selve Gong Badet:
Når vi går i gang, byder jeg velkommen og ridser op, hvad der skal ske og så lægger du dig ellers bare til rette.
Du bliver derefter guidet med ord til at "lande" bedst muligt. Altså endnu mere nærværende og i kontakt med underlaget. Måske også forsøge at give slip i det du lige kom fra eller det du skal bagefter. Holde en pause fra det hele.
Efter det går jeg stille og roligt igang med at spille på instrumenterne.
Gongen vil helt klart fylde mest, men det kan være at jeg på dagen vælger at starte med at guide dine sanser og din krop ind i et lydunivers ved at spille på en krystalskål/syngeskåle eller andet først. Og fordi lyden fra gongen for nogen måske kan mærkes lidt tung, intens og/eller heftig, kan det være at jeg bringer lidt Koshi klokker (vindklokker) ind til sidst, for at skifte/lette energien lidt. Men alt dette bliver formet af den energi vi alle skaber sammen på dagen og instrumenterne bliver valgt derefter.
Når Gong Badet er færdigt, guider jeg igen med ord, hvordan du lige så stille og roligt kan begynde at bevæge kroppen efter at have ligget stille så længe og langsomt finde vej op at sidde.
Der vil være tid til både at du kan "samle dig" og til at samle op i tilfælde af, at du har spørgsmål eller delinger, der trænger sig på. Det oplever jeg ofte, at der kan være, når jeg har arbejdet med lyd og liggende koncerter.
Dvs. selve Gong Badet varer derfor ca. 50-60 min... sådan ca. og hele balladen varer halvanden time fra start til slut.
Kom! Skift "fyraftens bajeren" ud med et gongbad (eller nyd den bagefter)... smiler.
Kom og få en måske lidt anderledes lyd oplevelse - et Gong Bad - hvor du ikke skal andet end at være til stede og lade lyden bade din krop. Krop og sind hænger som sagt sammen, så det vil automatisk også "bade" dit sind.
Det er ren win-win.
Vi mødes i Pakhuset d. 7. mar. kl. 16.30-18.00
(Der er også Fredags Gong d. 4. apr. + 02. maj + 30. maj)
Der er kun max. 8 pladser.
OBS! Ved køb af tre/fire gange sparer du 20%
Normalpris: Kr. 225,- pr. gang
Ved køb af tre: Kr. 540,-
Ved køb af fire: Kr. 720,-
Book eller læs mere på hjemmesiden.
Kaffe/te m.m. er inkluderet i prisen.
Jeg glæder mig til at se dig 💚
Elin
(Eventphoto by Manja Vitolic on Unsplash)
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Pakhuset, Riddergade 1A, 4700 Næstved, Danmark,Næstved, Naestved, Denmark
Tickets