Advertisement
Nyt dansk country kvindeband er en realitetDanmarks to absolut største countryikoner - Ester Brohus og Maggie Björklund - har dannet kvindebandet Four Ladies, hvor de hylder countryen og tager koncertgæsterne med ind i et unikt univers, hvor de fortolker deres personlige favoritter indenfor denne genre.
Ester Brohus må siges at have arbejdet ihærdigt og ufortrødent for countrymusikken i Danmark de sidste 40 år. Hun har 14 udgivelser bag sig - en mere på vej - og hele seks Grammys stående i vindueskarmen. Hun har arbejdet med kunstnere indenfor genren i både ind og udland og har i hendes karriere flere gange stiftet bekendtskab med Maggie, som også har en stor kærlighed til countrymusikken.
Maggie startede sin karriere i gruppen Darleens, som guitarist og komponist, og senere tog hun Pedel Steel guitaren til sig og turnerede rundt i USA med forskellige kunstnere. I 2012 kom hun med i Jack White’s soloprojekt, hvor hun turnerede jorden rundt, spillede på de største festivaller og deltog i Tv-programmer som Saturday Night Live og The American Grammy Award. Sideløbende med turneen, som varede mere end et år, var hun med til at indspille opfølgeren til Jack’s solodebutalbum.
Udover Ester og Maggie består Four Ladies også den fremragende Eva Skipper, som udover at være arrangør og komponist også mestre både kontrabas og elbas. Hun har medvirket på et væld af albums og spillet med i forskellige konstellationer og bands samt arbejdet med større teaterforestillinger. Four Ladies sidste medlem er Sabrina Brohus, som de sidste 22 år har været korsangerinde for Ester.
Er du til country, kan dette projekt ikke undgå at blive en oplevelse - er du ikke til countrymusik, så bliver du det! Four Ladies – Country it is!
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Godset (Kolding, Denmark), Jens Holms Vej 5,Kolding, Denmark
Tickets