Advertisement
*** Billetpriser er ikke fastlagt. Billetsalg er ikke åbent ***I Vartovs store sal på Farvergade i København har man siden 2016 kunnet danse Nordisk Dans til levende musik. I de første år bestod “husorkesteret” af Clara Tesch, Julian Svejgaard og Mads Kjøller Henningsen, og de fandt det derfor naturligt at opkalde deres trio efter gaden hvori de sammen har spillet til dans i utallige timer.
Clara, Julian og Mads er alle velkendte ansigter på den danske folkemusikscene – bl.a. fra Floating Sofa Quartet, Vesselil, Stundom, Mads Hansens Kapel, Trolska Polska og Lars Lilholt Band. Som trio dyrker de deres fælles passion for den traditionelle danske – og nordiske – spillemandsmusik, som de sammen fortolker og revitaliserer med stor integritet, nerve og “taw”! Farvergade er således blevet erfarne leverandører af danse- og stemningsmusik til både festivaler, baller, firmafester, konferencer, fødeselsdage, bryllupper, barnedåbe etc. og har bl.a. optrådt på Arbejdermuseet, Frilandsmuseet og til Danish Music Awards Roots.
I 2022 udgav trioen deres debutalbum med den mundrette titel: “Farvergade spiller dansemusik fra Søren Christensen & Niels Aage Andersens nodebog” bestående af en række nyfortolkninger af en samling traditionelle, og hidtil ukendte, spillemandsmelodier fra Sydsjælland; Et album som har høstet stor ros hos anmeldere i både ind- og udland:
“Stykkerne leveres med både musikalsk og kropsligt overskud og et swing, der kun kan animere danserne til at give sig en tand ekstra (…) Farvergade præsenterer et fint bud på fortidig dansemusik i nutidig iklædning.” – Nils Thorlund, Rootzone.dk
” (…)every piece here is worth hearing. The playing from Tesch, Kjøller Henningsen and Svejgaard is exceptional(…)” – Alex Monaghan, Folkworld.eu
“A more than appealing album for lovers of pristine tradition.” – René Warny, Folkmagazine.be
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Gimle, Kildehusvej 2D, 4000 Roskilde, Danmark,Roskilde, Denmark