Advertisement
Fortællekoncert om den danske heltinde Karen Jeppe, der for næsten 100 år siden var vidne til det armenske folkemord, og som efterfølgende reddede mere end 1800 armeniere ud af fangenskab og slaveri. Det er historien om at følge sit kald og overvinde det umulige. Om viljestyrke, medmenneskelighed og kulturmøder. Om et forfulgt folks skæbne og om denne lille danske kvinde, som tændte et lys i mørket for så mange mennesker, at hun i dag bliver kaldt for Armeniernes Moder Theresa. Musikken tager publikum med på en rejse gennem hele følelsesregisteret. Fra sorgfulde kaldende toner til melodier der stråler af håb. Sang, violin og harmonika blandes og veksler mellem smukke harmonier, langsomme improvisationer og dansemusik. Musikken går fra armensk folkemusik til violinsoloen ”Tranen” af den klassiske komponist Komitas og en
genopstandelseshymne fra Tatevklosteret med rødder tilbage til 400-året.
Helle og Amalie Asmild har optrådt mange steder i Danmark og var i 2022 på turné i Armenien. Begge er de konservatorieuddannede musikere og erfarne historiefortællere og foredragsholdere.
Sted: Hasle Sognehus
Pris: 70 kr. /300 kr. for alle seks foredrag inkl. frokost
OBS! kræver tilmelding her: https://tilmelding.dinkirke.dk/?skjemaId=be5b96cd-0a54-43af-9030-6e7bf87ca6fc
Dette arrangement er en del Hasle og Møllevang Kirkers Kirkehøjskolen - en foredragsrække hen over foråret 2026. Du er velkommen til at deltage en enkelt gang eller i dem alle. Læs mere her: https://www.xn--mllevangkirke-bnb.dk/vaer-med/foredrag-og-faellesskab/hoejskole
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Hasle Kirke, Aarhus, Viborgvej 158, 8210 Aarhus V, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











