Advertisement
Fortællekoncert med Trubaduren"Er trubadurens moderne dansemusik ironisk, satirisk eller seriøs?", spurgte Gaffas journalist Ivan Rod i sin anmeldelse af Trubadurens album "At Danse Moderne" i 2020.
"Helt ærligt: Jeg aner det ikke. Jeg aner ikke, hvad Trubaduren & hans Rockband (”rock”?) har til hensigt", følger han indigneret op!
Og man kunne fortsætte og spørge, hvem denne svenske Fru Åkesson, der bestandigt dukker op i deres tekstunivers egentlig er? Og hvorfor de kalder sig et rockband, når de åbenlyst ikke spiller rock? Og hvor idéen med at blande sydens pulserende rytmer med den skandinaviske visetradition opstår?
Trubaduren er på mange måder et foretagende, der rejser flere spørgsmål end svar, men fortvivl ej, kære lytter og ven!
Måske bliver du klogere på Trubadurens krøllede univers, når de spiller en intim fortællekoncert på Gyngen d. 19. december!
Til aftenens fortællekoncert vil Tobias Stjernholm og Rasmus Bak, hovedarkitekterne bag Trubadurens sange, spille en række betydningsfulde numre fra deres efterhånden omfattende bagkatalog og fra deres kommende album, der udkommer i foråret 2025. Sideløbende vil de fortælle om, hvordan sangene er blevet til, hvor de finder inspiration og om deres arbejdsophold i Helle Virkner og Jens Otto Krags gamle sommerhus i Vendsyssel.
Siden Trubaduren begyndte at spille deres karakteristiske blanding af dansk visekunst, samba, bossanova og folkelig rock, har de efterhånden fået kultstatus i det århusianske bymiljø og de har derudover spillet en lang række festivaler og spillesteder i hele landet. Trubaduren har udgivet to albums og til foråret 2025 udkommer deres tredje album.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C, Danmark, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets