Advertisement
Kom med til forpremiere på den nye danske storfilm ‘Vejen hjem’ med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som desperat far, der vil gøre alt for at redde sin søn. Tag med på en farefuld mission ind i et krigshærget land, hvor spørgsmålet om overlevelse fører til skæbnesvangre beslutninger. Og mød Nikolaj Lie Kaas og instruktør Charlotte Sieling i samtale med Politikens anmelder Henrik Palle efter filmen. Hvor langt er du villig til at gå for at redde dem, du elsker? Det spørgsmål tvinges Christian (Nikolaj Lie Kaas) til at tage stilling til, da han lader sig smugle ind i Syrien i en desperat søgen efter sin søn Adam (Albert Rudbeck Lindhardt). Det er en livsfarlig og selvransagende rejse ind i et brutalt, krigshærget land. Og efterhånden indser Christian, at han må være villig til at ofre alt, hvad han tror på for at blive genforenet med sin søn.
‘Vejen hjem’ er instrueret af Charlotte Sieling, som også har skrevet manuskriptet i samarbejde med Nagieb Khaja - der står bag den originale idé til filmen - og Jesper Fink.
I den altoverskyggende hovedrolle ses Nikolaj Lie Kaas, som siden sin debut i Drengene fra Sankt Petri (1991) har medvirket i et hav af TV-serier, teaterstykker og film. ‘Vejen hjem’ er en af Lie Kaas helt store roller siden Dirch’ (2011), hvor han modtog Ove Sprogø Prisen for sin præstation.
Bag om filmen:
Charlotte Sieling står blandt andet bag den Robert-nominerede spillefilm ‘Margrete den første’ (2021) og har desuden instrueret afsnit til både danske og internationale TV-hits som f.eks. Rejseholdet (2000-2004), Forbrydelsen (2007), Broen (2011), Homeland (2011-2020) og The Americans (2013-2018).
Bag manuskript og idé til ‘Vejen hjem’ står den internationalt anerkendte og prisvindende krigskorrespondent samt dokumentarist Nagieb Khaja. Medforfatter, Jesper Fink, har tidligere samarbejdet med Charlotte Sieling på ‘Margrethe den første’, og har senest skrevet manus til filmen 'Birthday Girl' (2024).
Hvor og hvornår?
Kom med Politiken til forpremiere i Grand Teatret, hvor Nikolaj Lie Kaas og Charlotte Sieling taler med Politikens filmanmelder Henrik Palle efter visningen.
Tirsdag 26. november kl. 19.
Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 Kbh.
Pris med abonnement 90 kr.
Pris uden abonnement 110 kr.
Studiepris 90 kr.
Billetgebyr 5 kr. pr. billet.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets