Dørene åbner kl. 13:00
Koncerten starter kl. 14.30
Koncerten slutter kl. 17.30
Bryghuset lukker og slukker klokken 18.00
Billetter:
Stoleplads m. bord 260.- inkl. 1x fadøl 33cl.
Stoleplads m. bord 300.- inkl. 1x frankfurter m. brød + 1x fadøl 33cl.
Ståplads 235.- inkl. 1x fadøl 33cl.
Pladserne er først til mølle. Kom derfor i god tid hvis i er større grupper, som ønsker at sidde sammen.
Sammen med Forklædt Som Voksen inviterer vi til en musikalsk rejse gennem Kim Larsens liv og karriere.
Koncerterne bliver en levende fortælling. Med et nøje udvalg af Kim Larsens bedste sange, blandet med sjove anekdoter, rørende historier og et par skipperskrøner fra Christianshavn, Haveje….eller cirka deromkring. Der fortælles om sangene, deres tilblivelse og betydning - og med et strejf fra Larsens verden.
En mindekoncert om Kim Larsen er utænkelig uden fællessang. Hans sange er en del af den danske folkesjæl. Derfor lægger koncerterne med Forklædt Som Voksen op til at inddrage publikum, så alle får mulighed for at synge med og føle glæden ved at være en del af et fællesskab. På den måde bliver disse koncerter til en oplevelse, der lever videre, når lyset brænder ud.
Forklædt Som Voksen klæder sig ikke ud som Kim Larsen. Slet ikke!! Til gengæld vil der være fuldt smæk på Blip-Båt, på sammenholdet og på musikalske minder. Fra gavflaben. Fra spillemanden. Fra hankatten; Kim Larsen.
I front for Forklædt Som Voksen står forsanger og bassist Frank Jensen. Med sig har han Thomas Beck på guitar og kor, Jacob Lee Horney på keyboards og kor, samt Ulrich Vognsen Hein på trommer. Et håndplukket hold af superrutinerede musikere, der tilsammen har spillet mere end 2500 koncerter i ind- og udland. Med en perfekt blanding af intenst nærvær, glimt i øjet og et skyhøjt musikalsk niveau, rækker de ud til publikum på en måde, man sjældent oplever.
Event Venue
Danmarksvej 17, 8660 Skanderborg, Denmark, Danmarksvej 17, 8660 Skanderborg, Danmark, Skanderborg, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.







