Advertisement
Samsø Bibliotek får besøg af forfatteren Thomas Boberg, og vi glæder os!Kom og vær med, når han læser op fra sin roman ‘Insula’ og hør samtalen om den debat, som bogen førte med sig, da den udkom i 2024.
I 'Insula' vælger digteren Thomas og hans hustru, Rebecca, efter en årrække i København at bosætte sig på en lille ø i Danmark sammen med deres søn, Hugo. Rebecca følger en drøm om fællesskab og iværksætteri. Thomas følger kærligheden.
Sammen har de en drøm om en friere barndom for deres søn. Men integrationen i det nye samfund bliver mere vanskelig end forventet, og sprækkerne ind til tidligere tiders hierarki og magtudøvelse på øen toner langsomt frem.
‘Insula’ er en sitrende skildring af, hvor eventyrligt og samtidig udfordrende det kan være at flytte ind i et lille isoleret samfund.
I romanen rejser Thomas Boberg spørgsmål, som er relevante for Samsø. Om livet på en ø. Og på den store samfundsklinge om tilflytning og udvikling kontra afvikling af provinsen og vandkantsdanmark.
Thomas Boberg har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange og har modtaget bl.a. Otto Gelsted-prisen, Morten Nielsen-legatet, Drachmann-legatet, Johannes Ewalds hæderslegat og Det Danske Akademis Store Pris.
Du kan læse mere om Thomas Bobergs forfatterskab på https://bibliotek.samsoe.dk/samso-bibliotek/arrangementer/arrangementer/forfatteraften-med-thomas-boberg
Foredraget er gratis, men vi har brug for din tilmelding, så vi har stole nok til alle.
Sæt kryds i kalenderen allerede i dag og tilmeld dig til [email protected]
Foto: Lars Gundersen, 2019.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Marsk Stigsvej 5A, Tranebjerg, Marsk Stigsvej 5, 8305 Tranebjerg, Danmark,Tranebjerg, Arhus, Denmark, Odder