Advertisement
Kom tæt på nogle af de mest spændende, sjove og sære fund, der er gjort lige her i lokalområdet! 👀I eftersommeren kunne vi i TV2s dramaserie 'Danefæ' følge arkæologparret Ester og Michael. Serien tager afsæt i et fiktivt, banebrydende fund, der ryster hele Danmarkshistorien.
Hvordan foregår det egentlig i virkeligheden? Hvad kræver det at finde et danefæ, og hvornår bliver noget erklæret som danefæ?
Kom tæt på de lokale fund
Flemming Fabriciusen-Nielsen fra arkæologisk afdeling fortæller om nogle af de mest spændende, sjove og sære fund, der er gjort lige her i lokalområdet 😍⛏
Især her fra Kalundborgområdet er der fund i særklasse!
Tissø har en helt speciel status i Yngre Germansk jernalder og vikingetid og tusindvis af fund, hvor flere skiller sig ud fra det normale fundmateriale, er blevet belyst i forskellige forskningsartikler. Nogle af fundene bliver vist frem i løbet af foredraget 👀
Vi skal dykke ned i, hvad der gør et fund til danefæ. Vi skal høre om, hvordan det bliver fundet, er det med metaldetektor, på en planlagt udgravning eller helt tilfældigt. Og vi bliver klogere på, hvilken betydning fundene har for vores fælles historie, og hvilke historier fundene gemmer på om fundstedet.
Uanset om du er arkæologinørd, metaldetektor-entusiast eller bare nysgerrig på din egns skjulte skatte, så er du inviteret til en spændende og oplysende oplevelse.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd.
Pris:
Ikke medlem af en museumsforening i Museum Vestsjælland: 135 kr.
Medlem af en museumsforening i Museum Vestsjælland: 95 kr.
Kaffe og kage er inkluderet i billetprisen.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Kalundborg Museum - en del af Museum Vestsjælland, Adelgade 23, 4400 Kalundborg, Danmark, Slagelse, Denmark
Tickets