Advertisement
Få ny viden, håb og konkrete værktøjer til et bedre liv med lavt stofskifte, når forfatter og foredragsholder Helle Sydendal gæster FOF Aarhus.Er du – eller en, du holder af – ramt af lavt stofskifte? Så ved du, hvor invaliderende sygdommen kan være. Ekstrem træthed, smerter i led og muskler, vægtproblemer, hukommelsesbesvær og depression er blot nogle af de symptomer, mange kæmper med – også selvom de allerede er i behandling.
Til dette foredrag deler Helle Sydendal både sin personlige erfaring og sin store viden om behandling af lavt stofskifte. Hun har selv fået såkaldt T3-medicin (Thyroid) i over 13 år, og hun har aldrig haft det bedre. Men hun har ikke glemt tiden, hvor hun blev svigtet af lægerne. Der var ingen hjælp at hente, fordi hun havde ”normale blodprøver”. Hun fortæller selv, at hun stadig har en indre vrede fra dengang, der driver hende til at fortsætte med at hjælpe andre mennesker. For hun ved, at mange mennesker – den dag i dag – oplever præcis det samme.
Til foredraget får du:
- Viden om forskellige medicintyper (T3, T4 og Thyroid)
- Viden om hvorfor standardbehandling ikke er nok for alle
- Konkrete råd til, hvordan du kan kigge på dine blodprøver
- Do’s and don’ts i samtalen med lægen
- Overblik over, hvilke muligheder der findes i Danmark – og i udlandet
- Indsigt i den nyeste forskning om behandling af lavt stofskifte
- Inspiration til selv at tage kampen op for at få det bedre
- Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål til foredraget.
Om Helle Sydendal:
Helle Sydendal er forfatter til bestselleren Få livet tilbage (2023) og den nye bog Nu er det din tur (2025). Hun er en af Danmarks tydeligste stemmer i stofskiftedebatten, og hendes to bøger har givet stofskiftepatienter ny kampgejst. Mange har ved hjælp af bøgerne fundet en vej videre til bedre behandling. Helle Sydendal kombinerer egne erfaringer med forskning og konkrete råd, der virker i praksis – formidlet klart og varmt.
Foredraget er arrangeret af FOF Aarhus i samarbejde med Dokk1.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











