Advertisement
I en sanselig og musikalsk forestilling præsenterer Betty Nansen Teatret særligt udvalgte folkeviser, der alle har ét til fælles – de bringer dig tættere på naturen og tættere på dig selv.Naturen er rædselsfuld. Naturen er vidunderlig, eventyrlig og magisk. Og naturen er dig. Opfattelsen af naturen som ’noget andet’ end mennesket er på vej ud. Vi taler om at vende tilbage til naturen. Men vi har aldrig været væk.
Folkeviserne repræsenterer et verdenssyn, hvori mennesket indgår i et system på lige fod med naturvæsner, rådne blade og vilde roser. Der er kræfter uden for vores kontrol. Både i os og omkring os. I forestillingen er naturen besjælet af fortryllede skabninger, der smyger sig ind i det liv, du troede, var dit alene. Mennesket møder havfolk, elverpiger og åmænd.
Vi skal ikke ud i naturen. Vi skal ind i naturen. Der finder vi fryd og frygt og fællesskaber, der også tæller havstrømme og æbletræer.
Forestillingen er skabt som en del af en samlet proces kaldet BETTY UDVIKLER i samarbejde med Bikubenfonden. Her udvikles forestillinger på tværs af kunstarterne over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg, Denmark, Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C, Danmark,Frederiksberg, Frederiksberg, Denmark
Tickets