Vågspel formidler rige musikalske traditioner fra Västergötland. Selv kalder Vågspel musikken for “party polskor”. Her er både lyrisk nerve, dansable rytmer og melodier, som fejer benene væk under dig og får dit hjerte til at synge.
Duoen har modtaget flere priser i Sverige. Efter udgivelsen af debutalbummet i 2017 blev de udråbt til årets nye navn på The Folk and World Music Gala. Deres seneste album “I nöd och lust” (2022) blev nomineret til en svensk grammy og blev samtidig kåret til årets trad-album i det svenske magasin Lira. Et nyt album er på vej i sommeren 2025.
I Danmark har Vågspel vakt stor begejstring på bl.a. Fanø Free Folk Festival (2023), KLEINs Free Folk Monday (2023) og Folk Alliance i Roskilde (2024). Glæd dig til at opleve dem til Folkedansebal på Baltoppen LIVE!
WORKSHOP
Inden folkedanseballet inviterer danseinstruktør Kirstine Nurdug Jensen fra med Nordisk Dans til workshop kl. 17:00. Både begyndere og øvede kan være med, til undervisningen i moderne folkedans. Kirstine vil fokusere på polskaen.
Danseworkshoppen laves i samarbejde med Nordisk Dans i København.
Se mere om danseworkshoppen med Nordisk Dans i fb-eventen: https://fb.me/e/5cenTj2bM
PROGRAM
Kl. 17:00 Danseworkshop med Nordisk Dans
Kl. 18:00 serveres der forudbestilt menu/sandwich i Baltoppen LIVEs café. Se mere i det følgende.
Kl. 19:30 er der koncert og dansebal.
BILLETTER/PRISER
Danseinstruktion: 40,-
Dansebal: 100,-
ROD/FOD rabatpris til dansebal: 55,- (rabatten kan benyttes af alle aktive folkedansere eller musikere).
Danseballets varighed: ca. 3 x 35 minutter.
Siddepladser ved caféborde / dansegulv.
Menu/sandwich i Baltoppen LIVEs café kl. 18:00 (obs. skal forudbestilles - køb evt. sammen med dine billetter):
Hjemmelavet krydret og cremet tomatsuppe med ostebrød. 65,-
Sandwich med oksefilet i tynde skiver, salat, tomat og søde bagte løg. Smurt med chilimayo. 55,-
Event Venue
Baltorpvej 20, 2750 Ballerup, Denmark, Baltorpvej 20, 2750 Ballerup, Danmark,Ballerup, Herlev, Denmark
Tickets