Advertisement
📅 22. januar kl. 18-19🎟️ 20 kr. for årskortholdere + ledsagere / 120-160 kr. inkl. entré kr. hvis du ikke har årskort
👉 https://kunsten.dk/film-joergen-leth-alex-da-corte-perfect-monster-416
Hvad sker der, når en kunstner låner, omskriver og genopfinder et andet menneskes blik?
Den aktuelle udstilling Alex Da Corte – Mr. Dream er fyldt med referencer til tegnefilm, popikonografi og performativ identitet — men også med subtile nik til danske Jørgen Leth (1937-2025).
Fra Det Perfekte Menneske til Andy Warhol Eating a Hamburger, folder Alex Da Corte Leths filmiske greb ud i nye farver og figurer. Denne aften får du mulighed for at se forbindelserne helt tæt på, når vi dykker ned i den inspiration, der binder dem sammen på tværs af generationer, medier og udtryksformer.
Program:
Vi viser eksklusivt Alex Da Cortes videoværk Slow Graffiti (2017) – et hypnotisk, farvemættet og legende værk, der er dybt inspireret af Jørgen Leths klassiker Det Perfekte Menneske (1967), og som Leth selv indgår i.
Derefter viser vi to korte dokumentariske film fra Louisiana Channel, der videre udfolder forbindelsen mellem de to kunstnere:
- Jørgen Leth & Alex Da Corte: The Perfect Monster
- Jørgen Leth: Warhol Eating a Hamburger
En af kunstfaglig fra Kunsten binder aftenen sammen og åbner for en samtale om kunst, humor og det (u)perfekte billede.
Om Slow Graffiti
Alex Da Cortes Slow Graffiti (2017) er en farverig og filmisk genfortolkning af Jørgen Leths Det perfekte menneske (1967). I stedet for Leths idealfigurer møder vi kunstneren selv som Frankenstein-skikkelsen — en sammensat, sårbar og absurd “anti-perfekt” krop.
Filmen indgik i sin oprindelige visning i en større installation, hvor popkulturelle referencer, humor og horror-æstetik blev blandet i et drømmende, teatralsk univers. Med både melankoli og leg undersøger værket, hvordan identitet, normalitet og perfektion er kulturelle konstruktioner, og inviterer os til at se skønhed i det uperfekte og sammensatte.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Kong Christians Allé 50, 9000 Aalborg, Denmark, Kong Christians Alle 50, 9000 Aalborg, Danmark, Aalborg, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.










