Advertisement
✨Dansk operaskat ✨’Fête galante’ betyder kærlighedsfest og betegner de malerier, der viser festerne og udskejelserne hos den franske adel i 1700-tallet. I den folkekære danske komponist Poul Schierbecks Fête galante kommer en sådan kærlighedsfest ud af kontrol, da Grev René fører den unge Suzon bag lyset, og det får store konsekvenser. Poul Schierbeck har skrevet melodierne til nogle af de mest populære danske sange, heriblandt ”I Danmark er jeg født”, ”Hør den lille stær” og ”Det er i dag et vejr”. Hovedværket Fête galante er hans eneste opera.
Bag operaen står et stærkt, dansk kunstnerisk hold bestående af instruktør og teaterchef på Odense Teater, Jacob Schjødt, dirigent Christian Øland, der her dirigerer Sønderjyllands Symfoniorkester, scenograf og kostumedesigner Astrid Lynge Ottosen og lysdesigner Ib Asp. På scenen kan publikum glæde sig til et anerkendt dansk og internationalt hold bestående af bl.a. Clara Cecilie Thomsen, Susanna Andersson, Gert Henning-Jensen, Anders Kampmann, Teit Kanstrup, Leif Jone Ølberg, Lena Haselmann, Dorothea Spilger og Christian Damsgaard.
Fête galante synges på dansk med danske overtekster
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Koncertsalen Alsion, Alsion 2,Sønderborg, Denmark, Sonderborg
Tickets