Advertisement
Kom og syng med i en god blanding af højtidelig og uformel stemning, når Aarhus Teater og Folkehøjskolernes Forening inviterer til fællessang fra Højskolesangbogen.Store Scene på Aarhus Teater danner rammen om at synge foråret godt i gang. Omgivelserne i det gamle Teater giver både følelsen af en kulturel forankring, men også at både nye og gamle sange kan folde sig særligt ud, når de synges i det kunstneriske poetiske rum.
På scenen kan du møde en række kunstnere og musikere, der alle har Højskolesangbogen tæt inde på livet. Oplev fællessang og korfremførelser gennem et udvalg af både traditionelle og nyere sange i Højskolesangbogen. Publikum skal således både synge med og lytte. Repertoiret spænder fra Grundtvig til populærkultur i mangfoldige udtryk.
Husorkestret består af Johanne Louise Schmidt, Ole Kibsgaard, Emil de Waal og konferencier Rasmus Skov Borring. Desuden optræder salmetrioen O P H A V bestående af Marianne Søgaard, Janne Mark og Anne Odgård, og Aarhus Teaters Kor under ledelse af Mathias Skaarup Sørensen vil være gennemgående i fællessangskoncerten.
Den seneste udgave af Højskolesangbogen udkom i 2020 og er med over 300 solgte eksemplarer en af de bedst sælgende bøger i Danmark. Den første højskolesangbog udkom i 1894. Siden sin begyndelse har dens formål været at afspejle samfundet, og i takt med verdens forandring kalder nye tider på nye sange. I den seneste udgave kom 151 nye sange med, mens 122 sange forlod bogen.
”Syng fra Højskolesangbogen” er et samarbejde mellem Aarhus Teater og Folkehøjskolernes Forening
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Aarhus Teater, Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets