Advertisement
Glæd dig til nye, gamle, lånte og blå sange i stærkt medrivende versioner, når Peter Sommer og Palle Hjort lyser op i efterårsmørket med en helt særlig koncert på Magasinet.Det er intet mindre end en af Danmarks dygtigste og drøjeste sangskrivere, Peter Sommer, der giver koncert på Værket sammen med sin virtuose væbner, pianisten Palle Hjorth. Det bliver en varieté af sange om livet på godt og ondt med afsæt i Peter Sommers efterhånden omfangsrige hitkatalog gennem de sidste 20 år, som duoen klæder smagfuldt af til skindet i skæret af ekstravagant og elegant lys- og sceneshow.
Peter Sommer og Palle Hjorth er aktuelle i den nye sæson af programserien ’Toppen Af Poppen’på TV2, hvor de fortolker sange af Anne Linnet, Medina, Jonah Blacksmith, Mekdes og Dopha og arbejder samtidig på sange til en ny plade – publikum får smagsprøver fra begge dele.
Sidste års koncertrække begejstrede publikum og ikke mindst anmelderne, der bl.a. skrev:
”Magisk makkerpar spillede lyset frem i mørket.”
– Fyens Stiftstidende ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐ ⭐
”… Peter Sommer, der – flankeret af tangentbokseren Palle Hjorth – syntes at stå stærkere på scenen end nogensinde før … Seancen var storslået fra det øjeblik, Peter Sommer åbnede munden.”
– Jyllands-Posten ⭐⭐⭐⭐⭐
Dørene åbner kl. 19.00
Koncerten arrangeres i samarbejde med BRAND M LIVE
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Magasinet, Brandts Passage 34, 5000 Odense C, Danmark,Odense, Denmark
Tickets