Advertisement
Hvordan siger vi farvel, når vi mister uden varsel? Et pludseligt dødsfald kan efterlade både praktiske og følelsesmæssige spørgsmål – og det er en sorg, som kan være svær at finde ord for. Tabet kan føles som et øjeblikkeligt tomrum, og en brat afslutning på noget, man ikke er klar til at give slip på. Under temaet "Et uventet farvel" stiller vi skarpt på de følelser og udfordringer, der opstår, når livet ændrer sig på et øjeblik.Til denne caféaften vil frivillige fra Aarhus, som har mistet til pludseligt dødsfald, dykke ned i emnet, hvor de vil fortælle og reflektere over deres erfaring med temaet. Efter oplægget er der mulighed for at stille spørgsmål og dele egne erfaringer og tanker, men du er også velkommen til blot at lytte.
Cafeaftenen afholdes i Det Nationale Sorgcenters lokaler i Århus på Banegårdspladsen 10, 2 th. Denne cafeaften er for dig, der har mistet en nærtstående. Du er også velkommen til at tage en gæst med. Meld dig til ved at sende en e-mail til [email protected] med dit navn, evt. andre deltagere og aftenens tema og sted: "Et uventet farvel, Aarhus”. Cafeaftener er et frit rum med plads til ærlighed og respekt for hinandens historier. Vi glæder os til at se dig!
Tilmelding er nødvendig, men det er gratis at deltage!
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Banegårdspladsen 10, 2.th., 8000 Århus, Banegårdspladsen 10, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus