Et spørgsmål om tid /Foredrag og film

Sat Oct 30 2021 at 07:15 pm

Planetarium Copenhagen | Copenhagen

Planetarium Copenhagen
Publisher/HostPlanetarium Copenhagen
Et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid \/Foredrag og film
Advertisement
Din tid. Jordens tid. Universets tid.
Tiden er et livsvilkår, et videnskabeligt grundlag og en helt igennem mærkelig ting.
Fysikeren Ulrik Uggerhøj, filosoffen Dan Zahavi og geologen Minik Rosing vil denne aften give dig perspektiv på fænomenet tid, inden vi samme nat skifter til vintertid.
Denne aften skal vi dvæle lidt ved tid som begreb, fænomen og fornemmelse. En fysiker, en filosof og en geolog vil belyse tid med hver deres udgangspunkt. Samtidig får du mulighed for at se filmen ”Rejsen i tid”, en af Planetariums nyeste film, der vises i fulldome i den nye Planetariekuppel.
Professor i fysik ved Aarhus Universitet, Ulrik Ingerslev Uggerhøj, vil give os indblik i fysikkens forståelse af tid. Hvordan tidens relativitet kan underkastes videnskabelige undersøgelser, der viser at din tid kan blive påvirket af både tyngdekraft og bevægelse. Fundamentale egenskaber, som blev beskrevet første gang af Einstein i 1905 og siden er blevet eftervist gentagende gange gennem eksperimenter af blandt andet Ulrik Ingerslev Uggerhøj.
Professor Minik Rosing ved Globe Institute på Københavns Universitet, vil give os et perspektiv på Jordens og solsystemets tid. Hvordan Jorden har en tidslighed indkapslet i lag, bevægelser, bombardementer og fossiler, godt gemt på de mest øde og ugæstfrie steder du kan forestille dig.
Hvad betyder Jordens geologiske tid og udvikling for vores tidsopfattelse, nutid og fremtid? Kan man tale om at tiden i geologisk forstand har gået hurtigt og langsomt på forskellige tidspunkter og hvordan ser det ud nu, hvor vi måske står på tærsklen til en ny geologisk periode?
Dan Zahavi, professor i filosofi ved Københavns Universitet og leder af Center for Subjektivitetsforskning, vil belyse begrebet tid med udgangspunkt i menneskets bevidsthed om og forståelse af fænomenet.
Dan vil give dig indblik i menneskets forhold til tiden som et livsvilkår. Hvordan det er noget ganske specielt, når vi på en og samme tid lever i fortid, nutid og fremtid. En samtidighed, der eksisterer i den menneskelige bevidsthed, der netop ikke ville hænge sammen uden denne tidslige selvforståelse og uden hvilken vi fx heller ikke ville kunne nyde musikkens væsen. Samtidig er vores fornemmelse af tid paradoksal, når vi kan få det indtryk, at hvert sekund og hvert minut varer lige lang tid, selvom vi har følelsen af, at tiden nærmest snegler sig afsted, og at det til andre tider går så hurtigt, at vi næsten ikke kan følge med.
Til sidst vil vi byde op til diskussion mellem de tre oplægsholdere og inddrage publikum løbende med spørgsmål og input, inden vi skal se fulldome-filmen ”Rejse i tid”, der med udgangspunkt astronomi og astrofysik behandler tiden som fænomen.
_______________________
Program
19:15 – 19:20 Velkommen
19:20 – 19:40 Ulrik Ingerslev Uggerhøj /Fysikkens tid
19:40 – 20:00 Minik Rosing /Jordens tid
20:00 – 20:20 Dan Zahavi /Menneskets tid
20:20 – 20:50 Spørgsmål og diskussion
20:50 – 21:10 Pause
21:10 – 21:35 Rejse i tid /Film i fulldome
21:35 Tak for i aften.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Planetarium Copenhagen, Gammel kongevej 10, Copenhagen, Denmark

Tickets

Discover more events by tags:

Entertainment in Copenhagen

Sharing is Caring: