Erna & Gud Er Kvinde // Loppen x Copenhagen Jazz Festival

Sun Jul 04 2021 at 08:00 pm to Mon Jul 05 2021 at 12:00 am

Musik Loppen | Christiania

Musik Loppen
Publisher/HostMusik Loppen
Erna & Gud Er Kvinde \/\/ Loppen x Copenhagen Jazz Festival
Advertisement
Loppens program under årets @[259958541509:274:Copenhagen Jazz Festival] bliver et tungt og rocket dyk ned i jazzgryden. Søndag d. 4. juli kan du komme med til en eksperimenterende og næsten okkult seance, hvor både @[327209074696767:274:Erna]s intense og perkussive lydunivers og impro-blæserduoen, Gud Er Kvinde, kan opleves på Loppen.
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 80 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: http://bit.ly/erna-gud-er-kvinde-loppen
Døre: 20.00 // Koncertstart: 21.00
http://loppen.dk/kalender/erna-gud-er-kvinde
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
@[327209074696767:274:Erna] er en tromme og percussion duo fra København. De spiller forstærket, cyklisk musik, der besidder lige dele melodisk new age og manisk noise. Duoen udspringer af et mangeårigt, tæt musikalsk samarbejde mellem trommeslager Anders Bach og percussionist Kristian Paulsen.
"... [numrene] bevæger sig alle i et spændingsfelt, der skaber et trancelignende og drømmende lydunivers, der lader lytteren synke hen i rytmer og slag" - @[165046330244822:274:Passive/Aggressive]
Siden deres anmelderroste debut-EP, Pan, har de bl.a. optrådt med deres kompromisløse, okkulte trommemusik på det anerkendte spillested Café OTO i London. Der kommer nyt mini-album fra Erna til efteråret, så der bliver helt sikkert mulighed for at høre ny musik, når de gæster Loppen søndag d. 4. juli i selskab med Gud Er Kvinde.
Gud Er Kvinde er navnet på det langvarige musikalske partnerskab mellem komponist/saxofonist Johannes Lund (Slutspurt, Mats Gustafsson, Jooklo m.fl.) og trombonist m.m. Maria Bertel (@[177892536719:274:Selvhenter], Jooklo m.fl.). Efter mere end ti års aktivt virke er G.E.K. fortsat dybt forankret i den frie improvisation og udvidedede brug af instrumentet. I mange år var duoens liveoptrædener kendt for deres eksplosive ‘blowouts’ og massive lydbillede.
Til denne koncert samt deres første egentlige fuldlængde LP 'Mahatma' er lydkilderne mangedoblet og inspirationerne ligeså. Ved hjælp af eksperimenter med rumlighed, luftighed og tidslighed, samt et bredt udsnit af både akustiske instrumenter og synthesizere, er Bertel og Lund på opdagelse i et tonesprog, der går på tværs af europæisk freejazz og transkontinental improvisationsmusik, minimalisme og chants.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Musik Loppen, Sydområdet 4B, 1. sal, Christiania, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: