Erindringsstuer: Byggeren

Thu Oct 23 2025 at 05:00 pm to 07:00 pm UTC+02:00

Rømersgade 22, 1362 Copenhagen, Denmark | Copenhagen

Arbejdermuseet
Publisher/HostArbejdermuseet
Erindringsstuer: Byggeren
Advertisement
I år er der gået 45 år siden Slaget om Byggeren - den voldsomme rydning af byggelegepladsen på Nørrebro.
Var du selv byggerbarn eller -pædagog? Boede du på Nørrebro og tog del i kampen for at bevare legepladsen? Deltog du som politibetjent? Eller fulgte du begivenhederne gennem aviserne eller på tv? Så kom med og deltag i dette erindringsfællesskab på Arbejdermuseet!
Tilmelding til: [email protected]
Arrangementet er gratis inkl. kaffe og te
Der er plads til 20 deltagere
Info:
Som forarbejde til en dokumentarisk og sitespecifik forestilling med afsæt i rydningen af Byggeren inviterer teater ABER DABEI, i samarbejde med Arbejdermuseet, til tre erindringsstuer på museet.
Erindringsstuerne er fritstående og uformelle. Vi indleder med et kort oplæg fra en person med personlig eller faglig viden om Byggeren og deler derefter egne erfaringer, hører andres fortællinger og perspektiver og reflekterer over den tid, det hele foregik i.
Vi er meget interesserede i fotografier, tekstdokumenter og andet fysisk materiale relateret til Byggeren, så hvis du ligger inde med noget, så tag det endelig med. Materialet bliver indsamlet i samarbejde med Arbejdermuseets samlingsafdeling.
Varmt velkommen til et spændende genbesøg i vores nære fortid.
Baggrund:
Byggeren blev skabt spontant af beboere på Nørrebro i 1973. 70’ernes Nørrebro var fattigt, tætbefolket og manglede grønne områder. Med Byggeren fik bydelens børn et fristed. For indvandrerfamilierne, der manglede penge og tradition for at sende børnene i institution, blev stedet særligt vigtigt. Omkring 100 børn brugte dagligt legepladsen, 1/3 af dem indvandrerbørn.
Mange byggelegepladser havde rødder i lokale beboeraktioner, i slumstormerbevægelsen eller andre græsrodsbevægelser og perspektivet var ofte politisk og socialistisk. De var et offentligt frirum, der med få midler (brædder, mursten, skrammel) muliggjorde børnenes fantasiudfoldelse. Indblanding fra voksne var begrænset, atmosfæren fri og antiautoritær.
I 1980 ønskede kommunen at igangsætte et socialt boligbyggeri på Byggerens grund. Bulldozere og politi blev mødt af blokader. Dele af Byggeren blev fjernet, men derefter genopbygget af beboerne i området. Nye forsøg på nedrivning ledte til så alvorlige sammenstød, at Nørrebro den 3. maj erklæredes i undtagelsestilstand. 800 politibetjente deltog. Urobetjente med knipler, demonstranter med molotovcocktails og børnefamilier deltog i gadekampene. Tæt på 200 personer blev anholdt.
Modstanden mod rydningen handlede om lokale beboeres ønske om selvbestemmelse i forhold til udviklingen af deres bydel, om lavtlønnedes frygt for at dyre nybyggerier ville tvinge dem væk fra deres boliger og om et bystyre, der traf beslutninger over hovedet på de mennesker, der skulle leve med konsekvenserne. Det var en kamp, der var lokalt forankret og bød på mange initiativer og aktioner, kreativt improviseret håndværk samt børn og unges forskelligartede udfoldelser.
Demokratiets brug af vold i forbindelse med rydningen var et chok. Kampberedt politi blev sat ind mod medborgerne, med eskalerende vold som følge. I mødet med demonstranter og ved anholdelser blev love overtrådt.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Rømersgade 22, 1362 Copenhagen, Denmark, Rømersgade 22, 1362 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark

Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you:

More Events in Copenhagen

Freja Kirk - koncert og samtale
Thu, 23 Oct at 08:00 pm Freja Kirk - koncert og samtale

Rantzausgade 49, 2200 Copenhagen, Denmark

Improsaften - Impro Comedy
Thu, 23 Oct at 08:55 pm Improsaften - Impro Comedy

Kompagnistræde 19, 1208, København, Hovedstaden

Aura Dione (DK) - VEGA
Thu, 23 Oct at 09:00 pm Aura Dione (DK) - VEGA

VEGA

Aura Dione in K\u00f8benhavn V
Thu, 23 Oct at 09:00 pm Aura Dione in København V

VEGA - Musikkens Hus, Lille VEGA

Witchcraft and Ecospirituality
Fri, 24 Oct at 08:30 am Witchcraft and Ecospirituality

Læderstræde 20, 1201 Copenhagen, Denmark

Grand Opening i K\u00f8benhavn\u2728
Fri, 24 Oct at 10:00 am Grand Opening i København✨

Nørregade 6, 1165 København K, Danmark

D\u00d8D OG HYGGE I DE GAMLES BY. Gammelfestivalen III
Fri, 24 Oct at 10:30 am DØD OG HYGGE I DE GAMLES BY. Gammelfestivalen III

De Gamles By

byBiehl Stock Sale
Fri, 24 Oct at 12:00 pm byBiehl Stock Sale

Købmagergade 40, 1150 København K, Danmark

Find Din Vejleder \u2013 Find Your Supervisor
Fri, 24 Oct at 12:30 pm Find Din Vejleder – Find Your Supervisor

H.C. Ørsted Instituttet

WHISKY & ROM FESTIVAL 2025
Fri, 24 Oct at 01:00 pm WHISKY & ROM FESTIVAL 2025

Vester Voldgade 33, 1552 København V, Danmark

Copenhagen is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Copenhagen Events