Advertisement
Kom til Åbent HusÅbent hus 15. November i Naturhotellets bofællesskab kl 13-16
Er du en af vores 2 nye beboere?
– indflytning fra 1. december
Drømmer du om at bo på Djursland tæt på naturen i et spirende bofællesskab? Så læs med her!
Bofællesskabet består af ni skønne mennesker i alle aldre (fra 27 til 60+), som er fordelt både i lejligheder og på værelser. De fleste af os er flyttet ind i 2025, så bofællesskabet er stadig i sin spirende fase, hvor vi sammen finder ud af, hvad bofællesskabet skal være - og du kan være med til at definere det! Vi ønsker et fællesskab, hvor vi mødes til fællesspisninger, spil-aftener og har fælles projekter på stedet.
Vi har to ledige værelser i bofællesskabets “Underetage”, hvor vi i alt bor fire mennesker, som deler køkken, badeværelse og stue. Som beboer i fællesskabet får du også adgang til sauna, vildmarkskar, bålhytte og et 3 hektar stort uderum med lille skov og sø.
Værelse 1: 10 kvm, pris: 3300 kr. inkl. inkl. lys, varme, vand og internetopkobling
Værelse 2: To sammenhængende værelser på ca. 12 og 8 kvm, pris: 4500 inkl. alt
Bofælleskabet består af:
Jens Ole (62 år) er iværksætter og projekt entreprenør. Glædes ved at skabe rum og rammer som skaber møder og liv mellem mennesker.. “Ej, tænk hvis vi også kunne…..”. Jens Ole ejer Naturhotellet og driver det sammen kæresten Isabel.
Isabel (58 år) er nysgerrig på mennesker og livet. Hun elsker sit havbad på Jomsborg, laver saunagus, danser 5Rytmer og så er hun lige på trapperne til at udgive sin første roman! Hun er medarrangør af Jordnær Festival, driver Naturhotellet med sin kæreste Jens Ole og mest af alt er hun mor til Sofia.
Søren (30 år): Er tømrerlærling, selvstændig altmuligmand, ildkunstner og medarrangør af jordnær festival. Elsker at have det sjovt, lege, hygge og tæske hans venner med rollespilssværd.
Mai (50 år) er uddannet pædagog, kraniosakralterapeut og healer. Elsker at tegne/male, spilleaftener, personlig udvikling og spiritualitet. Som menneske er hun rummelig og rolig, med undtagelse af, når altså hun ikke er det
Rasmus (35 år) er projektmager med hang til håndværk og eventyr. Han elsker sin rundsav, hiphop og dumme ideer. Han bor sammen med sin australske hyrdehund Siggon og er ivrigt nysgerrig på at opleve verden.
Bernadette (52 år) er uddannet dramapædagog og certificeret clairvoyant, hun griner meget, glæder sig til permakultur og drivhus samt fællesspisninger, fester og spilleaftener. Bernadette er farmor til to drenge på 9 og 7 år. Berta er fællesskabets sorte kat der er flyttet ind hos Bernadette.
Lukas (32 år), musiker og friluftsmenneske. Bruger meget tid på at spille musik i forskellige sammenhænge - er vild på scenen og rolig derhjemme. Elsker at sove i sovepose ude i naturen, også når det er koldt. Lukas er kæreste med Caroline.
Caroline (27 år) nyudklækket sygeplejerske på fuld tid, men prøver at få tid til at følge med i naturens gang. Elsker at gå i sauna, bade i koldt vand og tage på tur med Lukas og en varm sovepose. Kan hygge sig meget med at fermentere og trylle bitre mælkebøtter om til søde sirupper.
Lotte (35 år) elsker madlavning og tager ofte på tur for at finde råvarer i naturen eller i detailbutikkers skraldespande. Hun er med i en højskole for grøn omstilling, uddannet naturterapeut og i gang med en shamanistisk spaceholder-uddannelse. Man kan ofte finde Lotte i stuen i gang med at bruge Mai´s fodmassage-apparat.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Naturhotellet Petersborg, Petersborgvej 40,Grenaa, Denmark
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











