Engle dør aldrig – historien om Hells Angels i Danmark

Wed Nov 02 2022 at 04:00 pm to 06:00 pm

Hillerød Bibliotek | Hillerød

Hiller\u00f8d Bibliotek
Publisher/HostHillerød Bibliotek
Engle d\u00f8r aldrig \u2013 historien om Hells Angels i Danmark
Advertisement
På dette foredrag giver forfatter og journalist Carsten Norton et sjældent indblik i en lukket verden, hvor samfundets love ikke gælder. Hvor medlemmerne er villige til at sidde årtier bag tremmer eller betale med livet for at kunne kalde sig engle.
Engle dør aldrig er et spændende foredrag med udgangspunkt i Carsten Nortons bøger om Hells Angels i Danmark. Norton fortæller om hvordan nogle unge mænds optagelse i verdens mest berygtede rockerklub ændrede den danske underverden for altid. Det skildrer også på tætteste hold myndighedernes kamp mod forråelsen, der trækker tråde helt frem til nutidens gadebander og konflikter.
Hør om Hells Angel’s blodige strid med Bullshit i 1980’erne, Bandidos’ indtog i Danmark og ikke mindst Den Store Nordiske Rockerkrig i 1990’erne. Hør også om Hells Angels stridigheder med gadebanderne, oprettelsen af støttegruppen AK81 og skyderier i det offentlige rum.
Carsten Norton kommer også ind på udviklingen af rockerklubberne i Nordsjælland. Blandt andet fortæller han om det HA-chapter, der i midten af 1980'erne åbnede i Helsingør. Her blev kimen til det svenske HA lagt. Derudover kommer han ind på klubberne 666 og Undertakers fra Stenløse, som i 1990'erne blev til Bandidos.

Om Carsten Norton
Carsten Norton, Cand.mag., forfatter og journalist, har arbejdet på Ekstra Bladets kriminalredaktion i en længere årrække.
Her er han kommet tæt på blandt andet rockermiljøet, og ved siden af sit job også skrevet bøger om kriminalitet. Udleveret, Idealisten og Bad Standing samt thrilleren Uden ansigt, og senest historien om Hells Angels i Danmark, som er udkommet i to bind.
Carsten Norton holder af devisen “Enhver forståelse af nutid og fremtid begynder med historien”. Det er derfor altid interessant at høre den karismatiske journalist fortælle om sit indgående kendskab til den kriminelle underverden i Danmark – både i vor tid og i historisk perspektiv.
Bøgerne
‘Engle dør aldrig – En fortælling om Hells Angels i Danmark‘, 1. bind, er udkommet på Politikens Forlag juni 2021.
‘Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark’, 2. bind udkommer på Politikens Forlag september 2022.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Hillerød Bibliotek, Christiansgade 1,Hillerød, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: