Advertisement
Spiller 20. - 29. marts Vild og sansemættet monolog om umulig kærlighed i en farverig slægt af bedemænd
En lykkelig slutning giver dig en uforudsigelig og intens fortælling om et bedemandsdynasti gennem syv generationer. En historie om umulig og forbudt kærlighed, sitrende og rørende fortalt af Nicolas, der som slægtens næstsidste led står over for en afgørende beslutning. I monologen får han krop og karakter af Aarhus Teaters fabelagtige Christian Hetland.
En lykkelig slutning er en dramatisering af Maren Uthaugs anmelderroste roman fra 2019. Den prisbelønnede forfatter har for længst skrevet sig ind hos det store publikum, og senest vandt hun De Gyldne Laurbær for sin roman 11%.
Bedemandsfamiliens personlige historie er samtidig en kulturel gennemlysning af vores forhold til døden og begravelsesritualer gennem 200 år. Fra krige og epidemiers massegrave, over ild og kremering, overtro og mausoleer, til den blomstersmykkede kiste med det afsjælede lig, der sænkes i jorden til stille bøn og salmesang. I et sanseligt univers spændt ud mellem livet og døden, varme og kulde beretter Nicolas fængslende og med grotesk humor om forfædrenes særheder. I takt med at fortællingen skrider frem bliver det dog tydeligt, at han har mere på hjerte og hans egne skyggesider, forbudte kærlighed og seksuelle oplevelser med de døde vokser langsomt frem. For de døde kan jo ikke sige fra - vel?
En lykkelig slutning er i hænderne på Aarhus Teaters to nye huskunstnere: den kompromisløse dramatiker og instruktør Sigrid Johannesen, der tidligere har skabt blandt andet Girls & Boys og Jane Eyre – en romantisk drøm på Aarhus Teater, og det scenografiske stjerneskud Laura Løwe, der blandt andet har kreeret scenografi til PANIC! og Jane Eyre – en romantisk drøm på Aarhus Teater. Asger Kudahl skaber lyddesign, som han senest gjorde det på Aarhus Teater til En fortælling om blindhed, der fik en særpris ved Årets Reumert 2021.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Teatergaden 1, 8000, Teatergaden 1, 8000 Aarhus C, Danmark,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets