Advertisement
Hvordan kan litteraturen hjælpe os med at forstå naturen og klimakrisen?I en tid, hvor klimaforandringer truer vores livsgrundlag, stiller vi spørgsmålet: Hvad betyder naturen for os i dag? Denne eftermiddag på Dokk1 bevæger vi os ind i litteraturens verden sammen med forfatterne Christina Hesselholdt og Audur Ava Ólafsdóttir, hvor vi udforsker vores komplekse forhold til naturen.
Christina Hesselholdts bøger'Gennem et filter af rødt' (2024) og 'Feje blade sammen op mod vinden' (2021) skildrer naturen som både en scene og en stemme, der minder os om menneskets påvirkning af verden omkring os. Samtidig dykker Audur Ava Ólafsdóttir dybt i naturens kraft og skrøbelighed i 'Eden' (2023), hvor planternes univers flettes sammen med menneskelige relationer og identitetskriser. Gennem deres værker reflekterer vi over, hvordan naturen – særligt i de nordiske landskaber – former vores liv og tanker i en tid præget af store klimaforandringer.
Arrangementet er opdelt i to dele. Først vil hver af forfatterne præsentere deres forfatterskab og de tematikker, der præger deres værker, hvorefter de i en fælles samtale vil dykke dybere ned i spørgsmål om natur, kunst og klimaforandringer. Elisabeth Friis, lektor i litteraturhistorie, vil lede samtalen og sørge for, at vi kommer rundt om både de litterære og eksistentielle spørgsmål, der optager forfatterne.
Kom og vær med til en samtale, hvor kunst og naturforståelse smelter sammen i et poetisk samspil – i en tid, hvor det aldrig har været vigtigere at reflektere over, hvad vi efterlader til fremtidige generationer.
OBS! Arrangementet foregår delvist på dansk/letforståeligt engelsk.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Dokk1, Hack Kampmanns Plads 2,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets