Dybhavet – nyt fra en ukendt verden // Studenterhus Odense

Tue Apr 29 2025 at 06:45 pm to 09:00 pm UTC+02:00

Amfipladsen 6, 5000 Odense, Denmark | Odense

Studenterhus Odense
Publisher/HostStudenterhus Odense
Dybhavet \u2013 nyt fra en  ukendt verden \/\/ Studenterhus Odense
Advertisement
Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk samt om bakterier i havbunden der tager tusinder af år om at dele sig og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.
Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.
De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes 'den hadale zone' – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.
Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.
Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.
På ekspeditioner med skibe studerer forskerne livet på store dybder med lange bor som kan tage prøver mange hundrede meter nede i havbunden. Selv en kilometer nede i havbunden i den japanske Nankai Grav, hvor temperaturen når over 100°C, trives spændende samfund af mikroorganismer. I den danske havbund i Østersøen har en videnskabelig boreekspedition fundet rige bakteriesamfund, som har levet her siden istiden.
Foredragsholder er:
Bo Barker Jørgensen, professor i biogeokemi ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet.
Ronnie N. Glud, professor i biogeokemi ved Biologisk Institut,
Syddansk Universitet og ved Tokyo University of Marine Science and Technology.
Serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet.
Studenterhus Odense livestreamer foredraget. Arrangementet er gratis. Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter. Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms. Det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.
Sprog: Dansk
Foredraget starter kl. 19.00
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Amfipladsen 6, 5000 Odense, Denmark, Amfipladsen 6, 5000 Odense C, Danmark,Odense, Denmark

Sharing is Caring:

More Events in Odense

Dexter Jam - Dexter, Odense
Mon, 28 Apr, 2025 at 08:00 pm Dexter Jam - Dexter, Odense

Vindegade 65, 5000 Odense, Denmark

Violin
Tue, 29 Apr, 2025 at 07:00 pm Violin

Odeon, Odeons Kvarter 1, 5000 Odense, Denmark

Nordisk Dans Odense - 29. april 2025
Tue, 29 Apr, 2025 at 07:30 pm Nordisk Dans Odense - 29. april 2025

Studenterhus Odense

Den komiske MUS-samtale
Tue, 29 Apr, 2025 at 07:30 pm Den komiske MUS-samtale

Ny Vestergade 18, 5000, Odense, Syddanmark

Steve Wynn Solo (US) - Dexter, Odense
Tue, 29 Apr, 2025 at 08:00 pm Steve Wynn Solo (US) - Dexter, Odense

Vindegade 65, 5000 Odense, Denmark

Koncert med Farvergade p\u00e5 Musikbiblioteket
Wed, 30 Apr, 2025 at 05:00 pm Koncert med Farvergade på Musikbiblioteket

Østre Stationsvej 15, 5000 Odense, Denmark

Svedehytte Ceremoni
Wed, 30 Apr, 2025 at 05:00 pm Svedehytte Ceremoni

Odensevej 16, Haarby

Odense is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Odense Events