Dutty Dior + USSEL - VEGA [Support: YUMA] - Ny dato

Tue Apr 12 2022 at 06:00 pm to 10:30 pm

VEGA | Copenhagen

VEGA
Publisher/HostVEGA
Dutty Dior + USSEL - VEGA [Support: YUMA] - Ny dato
Advertisement
Koncerten er flyttet fra 22.01.22 til 12.04.22. Allerede købte billetter gælder til den nye dato. Information omkring refusion modtages på mail fra Ticketmaster.
Klar til at knæle? Hiphop-audiens med Ussel og Dutty Dior
________________________________________________________________________
Døre: 19.00
Koncert: 20.00
Billetpris: 200 kr. inkl. gebyr
________________________________________________________________________
Den 12. april kan du opleve Skandinaviens rap-kronprinser, når de sætter sig på flow-tronen i Lille VEGA.
USSEL
Med en folkelig tilgang til sproget og et ukonventionelt take på moderne rap-produktioner, stikker USSEL ud som et af de mest unikke navne på den danske hiphopscene. På scenen præsenterer han en vanvittig tilstedeværelse, og der bliver penduleret frem og tilbage mellem rocket energi, poppet længsel og punket fandenivoldskhed.
I sensommeren 2021 tog USSEL til Oslo for at arbejde i sessions med en række norske rappere, herunder Dutty Dior og Duttys producer, Pluto. Samarbejdet er endt i en sprød single, der bliver udgivet op til koncerten i Lille VEGA. Til marts er den fremadstormende musiker desuden klar med sit debutalbum, ENGLE & BLÅ MÆRKER.
I starten af 2021 udgav USSEL ep’en ELSKEDIDETNAESTE og har siden da fulgt op med flere singler henover sommeren.
Dutty Dior
Dutty Dior har markeret sig som en af de mest fremadstormende artister på den urbane musikscene i hjemlandet Norge. Han er i øjeblikket højaktuel med ep’en Begge To, der er blevet skabt i samarbejde med hans musikalske partner in crime Isah.
Han har med sit flow og flair for ord imponeret bl.a. på hitsinglen ”HALLO” fra 2019, der vandt årets hit til P3 Guld i Norge. Den produktive rapper udgav i 2019 sit anmelderroste mixtape PARA/NORMA samt sit debutalbum BHD, der har opnået millioner af streams. Sidste år droppede han de tre skarptskårne singler “KOMMA”, “MOSHPIT” og “STATUS”.
Support: YUMA
Gennem elektronisk produceret popmusik blander YUMA akustiske percussions, som giver duoen en kant og vedkommenhed. YUMA består af de to søskende Maria og Yasmin, hvor deres far har indspillet trommerne.
"Det er ret originalt. Når du inkorporerer naturlige lyde i en tid, hvor 99,9 procent af musik er lavet på en computer, får du en lyd, som gør, at man nemmere lægger mærke til det." Sådan udtalte radiovært Pelle Peter Jencel sig om YUMA, da de i januar 2021 blev månedens kanon i P3s karrierekanonen.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

VEGA, Enghavevej 40, Copenhagen, Denmark

Tickets

Discover more events by tags:

Concerts in Copenhagen

Sharing is Caring: