Et magisk og magtfuldt system
Immunforsvaret er et magisk og magtfuldt system, og mindst hvert andet dødsfald i Danmark såvel som på verdensplan hænger sammen med ubalance i immunsystemet. Søvn, motion, kost, røg, alkohol, sociale relationer, sex, stress, sorg, bekymringer og livsindstilling påvirker immunsystemet.
Du kan selv gøre en masse for at skabe sund balance. Professor Bente Klarlund Pedersen gør i sit foredrag op med alt det, der lover at booste sundheden med et trylleslag, og forklarer – både personligt og helt ned på celleniveau – hvordan din livsstil påvirker din sundhed. Og alle hendes råd er forskningsbaserede.
Glæd dig til en underholdende, inspirerende og tankevækkende aften med en af Danmarks førende eksperter indenfor sundhed.
Om
Dr.med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS). Hun har i årtier forsket i immunsystemet og danskernes sundhed og er førende på sit felt – også internationalt. Hun er forfatter til mere end 700 videnskabelige artikler.
Hun er dertil klummeskribent og redigerer en sundhedsbrevkasse i Politiken, og hun har udgivet adskillige populærvidenskabelige bøger om motion og sundhed, fx bestsellerne ”GÅ-bogen”, ”Yngre med Årene” og senest ”Dit helbreds bedste ven – IMMUNsystemet”. For sin forskningsformidling har hun modtaget flere priser, bl.a. Forskningskommunikationsprisen og Rosenkjærprisen samt en titel som Æreshåndværker.
Event Venue
Bremen Teater, Nyropsgade 39, 1602 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets