Advertisement
Dit Indre Forår Forårjævndøgn
Klangbad & Cacao Ceremoni
På Forårsjævndøgn oplever vi at dag og nat er omtrent lige lange.
Astrologisk går vi også fra Fiskens tegn, som er det aller sidste tegn i zodiakken, og ind i Vædderens tegn, som er det aller første. Det er derfor også en helt ny astrologisk årscyklus vi påbegynder her.
Forårsjævndøgn er et tidspunkt, der markerer at vi nu går fra Vinter til Forår. Vi går nu flere lyse timer i møde. Længere dage og kortere nætter. Vi går fra Yin energi til Yang energi, fra den indadvendte, feminine energi til den udadvendte, maskuline energi.
I naturen kan vi nu også så småt begynde at se, hvordan det i det små begynder at spirer. Nyt liv har fundet vej igennem Moder Jords muld og kommer til syne. Det vårgrønne kærtegner mere og mere vores syn, duftene kærtegner vores næser og det er lige som om en energi også vågner igen inden i os. Livskraftens saft begynder at rører på sig igen,
Derfor inviteres du til at dedikere denne aften til Dit Indre Forår. En invitation til at hengive dig til at vække og forbinder dig med Livskraften, saften og det spirende i dig, så dine blade i sit naturlige tempo kan åbne sig og folde sig ud. En aften hvor du måske endda går hjem med bobler i maven.
Vi vil også have fokus på at sætte intentioner for det kommende års cyklus.
Da jeg stiller mig i service for en højere bevidsthed og lader energien strømme igennem mig, ved jeg aldrig helt præcis hvad der kommer igennem, men èn ting er sikkert. Vi får alle lige præcis hvad vi har brug for til vores højeste, bedste og jeg gør mit for at formidle det på aller kærligste vis.
Vi starter med at drikke ceremoniel cacao for at åbne vores sanser, måske lidt åndedrætsøvelser og/eller bevægelse og så et længere intuitivt Klangbad med healende lyde fra Gongen, syngeskåle, krystalskåle og min stemme, der alle har til formål at skabe resonans og oplevelsen af flow og gennemstrømning helt ind i din kerne. Lydene og energien vil understøtte dig i en oplevelse af at være endnu dybere forbundet, så du kan stråle endnu mere klart, unikt og naturligt.
Det siges at lyden og vibrationerne fra en gong resonere med frekvensen af Universet. Personligt oplever jeg at lyden støtter mit nervesystem i at nulstilles.
Det er min erfaring i arbejdet med frekvenser og lydhealing, at lydene virkelig kan arbejde dybt og støtte os effektiv på en virkelig kærlig måde. Lydene kan skabe oplevelsen af resonans, både fysisk, psykisk, mentalt samt giver os en oplevelse af at i balance og forbundet med noget der er større end os selv.
Ceremoniel cacao er en hjerteåbnende, kærlig planteånd, der støtter os i at leve et mere hjertecentreret og autentisk liv.
Når vi drikker cacaoen, vil vores fysiske hjerter pumpe lidt hurtigere, og det vil være lettere at overgive sig til vores krops udtryk, bevidsthed, sjæls stemme og til det store univers.
Vores sanser åbnes yderligere og vi bliver endnu mere modtagelige for lydenes påvirkning og frekvenser.
Mest af alt støtter cacaoen os i at overgive os til rytmen af vores eget energiske hjerteslag.
Så det er som at drikke flydende kærlighed.
Lad Universet kilde dig kærligt i hjertet og huske dig på alt det vidunderlige du allerede ER indeni 💫🪷💎🌏
Vi er alle fuldstændig unikke prismer, der skinner og reflektere forskelligt, hvilket er meningen. I fællesskab kan vi skabe magi med hver vore unikke, fine energi.
Kom med et åbent hjerte, præcis som du er.
Del eventuelt oplevelsen med en du holder af.
Hjerteligt Velkommen
Namaste
Zita
Sted: Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg
Dato: Onsdag den 19.3.2025
Tid: 18.30-21.00
Døren åbner kl. 18.15
Pris: 200 kr
Tilmelding:
Du reserverer din plads ved at skrive til mig og ved at MobilePay 200 kr til 31228945
Pengene gives ikke retur, men du er velkommen til at give din plads videre, hvis du bliver forhindret.
Begrænset antal pladser.
Medbring:
❤Der vil være en tynd yogamåtte. Hvis du vil ligge blødere så tag en ekstra med samt tæppe og alt hvad du ellers har brug for, for at ligge behagelig
❤Din ynglingskop til Cacao
❤Drikkedunk
❤evt. Tegnegrej/skrivegrej
❤Har du tidligere fået et Sjælslys til en af mine ceremonier tidligere, så tag det med.
Lidt om mig.
Zita Montoumè
Jeg afholder forskellige gruppeceremonier, workshops og 1:1 sessioner, hvor jeg holder rum, som en slags åndelig fødselshjælper, for alkymiske processer, hvor energi bevæges og bevidsthed udvides.
Jeg har en del uddannelser og erfaring bag mig. Alle med afsæt i en holistisk tilgang og nysgeringhed i at forstå mennesker, samspillet og Universet. Bland andet inden for Astrologi, Numerologi, Kanalisering, Psykomotorisk og bevægelsesterapi, Healingsmassage, Samtaleterapi og Sound Therapi practitioner mm. Jeg gør mit bedste for at “gå vejen” selv og derfor er meget af det jeg deler levet erfaring.
Siden jeg var barn, har jeg været tiltrukket at sang, dans, musik og kreativitet, hvilket kun har udviklet sig siden og er i dag en rimelig velintegreret del af den jeg er.
Min store passion og kald er at støtte og guide mennesker i at leve fra hjertet, at følge den evige indre guidens og at huske alt det vidunderlige vi er helt inde fra vores unikke Essens.
Min tilgang er med udgangspunkt i nærvær, humor og hjertelighed
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Metronomen, Godthåbsvej 33,Frederiksberg, Frederiksberg, Denmark