Advertisement
Ny Dirch Passer-bog i Biblioteket v. Jacob Wendt JensenTorsdag den 26. februar 17.00
+ Støv på hjernen m. intro v. Jacob Wendt Jensen
Torsdag den 26. februar 18.30
Torsdag den 26. februar udkommer Jacob Wendt Jensens store portrætbog om Dirch Passer. I den anledning afholdes der bogreception i Filminstituttets Bibliotek.
Efter receptionen er der mulighed for at gå ned i vores lille biograf Benjamin for at se filmen 'Støv på hjernen' (1961). Jacob Wendt Jensen giver her en kort introduktion inden filmen. Der kræves særskilt billet til 'Støv på hjernen'. Der er gratis adgang til bogreceptionen – men du skal hente en billet i billetsalget.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/48262 (boglancering)
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/48281
(Støv på hjernen)
------------------------------------
OM LANCERINGEN
------------------------------------
BOGLANCERING JACOB WENDT
Torsdag den 26. februar udkommer Jacob Wendt Jensens store portrætbog om skuespilleren Dirch Passer. I den anledning afholdes der bogreception i Filminstituttets Bibliotek. Bogen om Dirch er blevet til på baggrund af omfattende research, gennemsyn af de mere end 100 film samt en række interviews. Dirch Passer døde i 1980, kun 54 år gammel, men nåede at sætte et uudsletteligt spor på den danske filmhistorie. Forlaget People’s byder på et glas, og det vil være muligt at købe bogen til særpris. Den 5. marts gæster Jacob Wendt Jensen igen Filminstituttets Bibliotek, hvor han holder et foredrag om mennesket, myten og geniet Dirch Passer.
Danmark 2025
Kendes ikke
90 min.
Dansk tale.
Med
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
STØV PÅ HJERNEN
Instruktør: Poul Bang
Vi følger livet i en moderne boligblok. Alle kvinderne sætter stadig en ære i husmodergerningen, mens mændene stort set får lov at passe sig selv. Der er dog tendenser i retning af et oprør fra kvindernes side. Filmen beskriver de små dramaer i hverdagen, mand og kvinde imellem, og i midten af det hele finder vi viceværten Alf Thomsen, der oplagt spilles af Dirch Passer. Han er alles venner i den lille boligblok og må hjælpe, hvor han kan. Det er ikke altid let at være vicevært – særligt ikke, når man har fabrikeret sit helt eget Storm P’ske vækkeur.
Danmark 1961
DCP
100 min.
Dansk tale. Tilladt for alle
Med Dirch Passer, Hanne Borchsenius, Karl Stegger, Ove Sprogøe
------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
DIRCH PASSER 100 ÅR
DANMARKS STØRSTE KOMIKER FYLDER 100 ÅR
Hele Danmarks Dirch Passer ville være fyldt 100 år den 18. maj, og det skal selvfølgelig fejres med manér. Vi tyvstarter allerede fejringen fra februar. Helt frem til foråret vil du kunne høre oplæg om Dirch, quizze i Dirch-viden, samt se nogle af hans uforglemmelige præstationer i udvalgte film.
Dirch Passer (1926-80) var ikke kun med til at reformere underholdning i Danmark, men udfoldede sig i en bred skare af genrer – ofte med et komisk islæt. Han var både film- og revyskuespiller, han skrev bøger, deltog i et utal af velgørenhedsprojekter... og var sågar fodboldspiller.
Men vi husker ham nok allerbedst for de uendeligt mange filmroller. Dirch Passers talent rakte ikke kun til det komiske, men ofte var der også en alvor og sørgmodighed i hans spil, som kunne gøre mange af hans rollefigurer sårbare.
Der er ikke noget at sige til, at han har efterladt mange spor i danskerne, og vi takker ham den dag i dag for det. Her i Cinemateket kommer vi til at hylde ham for alt det, som han også var.
Tobias Lynge Herler, programredaktør / Cinemateket
Regitze Bachau + Alberte Peiding / Cinemateket
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Torsdag den 5. februar
16.30: Onkel Joakims hemmelighed m. intro v. Rikke Rottensten
Torsdag den 26. februar
17.00: Ny Dirch Passer-bog i Biblioteket v. Jacob Wendt Jensen
18.30: Støv på hjernen m. intro v. Jacob Wendt Jensen
Søndag den 1. marts
14.15: Dirch-quiz og Mig og mafiaen
Torsdag den 5. marts
19.00: Dirch Passer-foredrag i Biblioteket v. Jacob Wendt Jensen
Tirsdag den 31. marts
16.30: Peters baby m. intro v. Ole Sønnichsen
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Ny Dirch Passer-bog i Biblioteket v. Jacob Wendt Jensen
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Torsdag den 26. februar 17.00
Fri entré - husk billetbestilling
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/48262
Støv på hjernen m. intro v. Jacob Wendt Jensen
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Torsdag den 26. februar 18.30
Billetpris: 95 kr., dog 65 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/48281
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Denmark, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











