Advertisement
Dicte & The Diamonds Dette er en siddende koncert.... Bord reservation skal ske på [email protected] og kræver billet købt i forsalg.
I snart tre årtier har komponisten, musikeren, produceren og sangerinden Dicte været synonym med integritet og kvalitet. Hun er blevet kaldt ”The Queen of Cool”, og siden sin debut med bandet Her Personal Pain i de allertidligste 90’ere har hun sendt hele otte plader på gaden. Desuden har hun leveret musik til et utal af film, tv-serier og teaterstykker. Nu annoncerer Dicte sit niende studiealbum, som udkommer i foråret 2024. På tour med de nye sange De 10 kompromisløse sange på Dictes nye album ‘Let’s Escape’ vidner om en sanger og sangskriver, som er nået en alder, hvor hun både tør sige og synge tingene fuldstændig, som hun føler, de er.
Dicte featuring Mads Reinhold–DUO Med denne album aktuelle super duo, er der lagt op til en koncert i intime, dog storladne rammer. Dicte på vokal og guitar, og den eminente guitarist og korsanger Mads Reinhold, har i en årrække forfinet deres udtryk til det yderste. Bare fordi man kun er 2, kan man godt lave poetisk, funky, og filmisk lyd. Dicte er blevet kaldt ”the Queen of cool” Men det handler nok mere om, at man har lyst til at gå ind i hendes skarpe og varme univers. Hun er historie fortæller udover det sædvanlige, en sangskriver med noget på hjertet og udstyret med en stemme der kan tage en med på de mest fantastiske rejser, både ud i universet og ind i en selv. Fra det helt sårbare, til det rå rock n' roll–fra naturen til Stenbroen. Til koncerten vil der, ud over de nye sange, også være mulighed for at høre sange fra Dictes bagkatalog; bl.a. ’All I Want Is You’, der til dato er en af Dictes mest afspillede radiohit, kun overgået af ny klassikeren ’If This Is Cool’ og julesangen ’Drømte mig en lille drøm’.
Mens musikken danser elegant mellem eftertænksomme perler og opildnende kraftudladninger, beskæftiger den 57-årige sanger og sangskriver sig med tematikker som liv der begynder og slutter - og vigtigst af det hele den mellemliggende del, som vi for guds skyld skal have mest muligt ud af: “Min mor døde for halvandet år siden efter et meget bidsk forløb. I perioder var kærligheden mellem os kompliceret, men processen har fået mig til at reflektere over, at kærlighed kan komme i mange former”, fortæller Dicte. “Det er gået op for mig, at der virkelig er mange, der har et menneske i deres liv, som de føler, de burde elske betingelsesløst, men... De følelser kan virke enormt ensomme, men kunst og musik kan netop åbne døren til den slags samtaler, som kan føles skamfulde eller forbudte”, fortæller Dicte om de oplevelser, sangene allerede har givet hende live.
Ikke Barbie og Ken. Samtidig rummer pladen også opildnende sange om at gribe chancerne i livet: Køb et ‘Mobile Home’ og tag et ufortrødent hovedspring ud i det ukendte sammen med din udkårne. Vi er måske ikke Barbie og Ken, men det er stadig os to “till the end”, synger hun for eksempel på titelsangen. “Mit nye album drejer sig om at lære at svæve og leve stærkt- et liv hvor du tager skæbnen i egne hænder. Et liv hvor man ikke underlægger sig andres idéer og forestillinger om, hvordan kærlighed og lykke skal se ud. ”Især sange som den fandenivoldske ‘Shoot A Hole’ og den smukke albumlukker ‘Starchild’ er skrevet som opfordringer til at leve livet fuldt, tage chancer og stikke langemanden til “the man”. Det jævne er sjældent det, der skyder hul i verden. Det er det vilde og chancerne, der gør, at man udvikler sig og lykkes. Vi har en tendens til at formane om, hvad der er godt, fornuftigt og rigtigt, men i stedet bør vi have tiltro til os selv og hinanden i stedet for at lade os styre af angst. Man mågerne have lov til at svæve lidt”, lyder hendes musikalske opfordringer: ”Fællesnævneren på ‘Let’s Escape’ er netop at lære at svæve. At svæve på trods af svære relationer og at videregive troen til mine unger på, at det er muligt i stedet for at tynge dem medbekymringer. Ingen har sagt det bedre end Steffen Brandt: Kys det nu det satans liv ”, afslutter hun. I 70’ernes ånd
Sammen med producer og multimusiker Kasper Rasmussen (Folkeklubben, Aura Dione, Annika Aakjær etc.) og et yderst kompetent hold bestående af musikere som Jesper Elnegaard, Mads Reinhold, Mika Vandborg, Kasper Tranberg og Mads Hyhne, har Dicte begået et album, der trækker på de musikalske koryfæer, hun voksede op med i 70’erne. ‘Let’s Escape’ står på skuldrene af klassikere som Bowies ‘Scary Monsters’, Stevie Wonders ‘Hotter Than July’ og Blondies ‘Parallel Lines’, fortæller Dicte, der selv har haft ørkensoul-singlen ‘Mobile Home’ og den power fulde ‘Bring Back My Man’ samt ’Shoot A Hole In The World’i rotation på P6 Beat. Singleforløbernes kompromisløse musikalske universer er blevet sammenlignet med Nick Cave af internationale musikmedier som SheMakesMusic og Nordic Music Central, mens Politiken beskrev hendes “smukt irrede” vokal som det at høre en rundsav synge i slowmotion: “Hun lydernærmest som Marianne Faithfull her, og hurra for det”, lød ordene fra Pernille Jensen. Spørger man nogle af landets musikanmeldere, så er en koncert med Dicte veloplagt og stålsat, der er magi og inderlighed og ̄øjeblikke af skønhed mixet med rå attitude. Hendes sange kryber ind under huden på lytterne, de er rene, stærke, sfærisk og forfinede og altid med den stærke vokal i centrum. En anmelder har udtrykt det som ”en sanselig rejse man ikke har lyst til at vendehjem fra”
195kr. + gebyr i forsalg, og 225kr i døren
Bemærk: Koncerter hos 28 Live er som udgangspunkt stående, medmindre andet er angivet. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Ringstedgade 28B, 4000, Roskilde, Sjælland, Denmark
Tickets