Advertisement
Oplæg med Henrik Vestergaard Stokholm: Rektorens opråb for fremtidens skole
Det store flertal af børn og unge har det heldigvis godt – men langt flere mistrives alvorligt i dag end tidligere. Denne udvikling udfordrer lærere, studievejledere, skoleledere og forældre i hele landet, både i grundskoler og på ungdomsuddannelser.
Hvorfor er vi endt her? Hvem har ansvaret? Og vigtigst: Hvad kan vi gøre for at hjælpe vores børn og unge?
Det komplekse spørgsmål tager Henrik Vestergaard Stokholm fat på med afsæt i sin bog “Det er ikke de unge, den er gal med, det er samfundet” (april 2025). Bogen er både anekdotisk og bygger på ungdomsforskning – og gør op med forestillingen om, at mistrivsel kan løses ved at ændre diskursen eller ved at “lære de unge at glemme sig selv”, som ofte hævdes af politikere og meningsdannere.
👉 Henrik peger på, at vi skal holde op med at individualisere mistrivslen og give de unge skylden. I stedet må vi tage ansvar for de samfundsstrukturer, vi byder dem – og handle!
Med erfaringer fra mere end et årti med skoleaktivisme deler han konkrete bud på løsninger:
✨ Nærvær uden skærme
✨ Styrkelse af fællesskaber
✨ Bedre støtte til sårbare elever
Hans vision er klar:
“Skolen skal være så meget mere end bare en skole – den skal være en katedral af kærlighed, hvor alle børn og unge får stærke fællesskaber og en følelse af at høre til.”
Det kræver politisk mod, mindre reformpres – og tid til både fordybelse og ægte nærvær.
Sponsoreret af kommunale paragraf 18 midler
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
BYENS HUS, Hellerupvej 24, 2900 Hellerup, Danmark, Lyngby, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.







