Advertisement
Musikkens Hus præsenterer civilingeniør Henning R. Jensen, der efter mange udsolgte foredrag i Den Sorte Diamant i København og Musikhuset Aarhus nu er i Aalborg. Oplev et tankevækkende og livsændrende foredrag, der giver en ny forståelse for sammenhæng.Henning forklarer i et enkelt sprog og med eksempler fra eget liv, hvordan vi er skabere af vores eget liv via vores tanker, følelser og overbevisninger, fordi de skaber og udsender energi, som påvirker os selv og vores omgivelser. Kvantefysikken har vist os, at enhver tanke udsender energi i form af elektromagnetiske bølger fra hjernen, og tilsvarende udsender hjertet elektromagnetiske bølger for enhver følelse.
Frekvensen af disse bølger afhænger af vores DNA, og derfor har vi alle en unik personlig frekvens, som afsættes som svingning i det energifelt alt er opbygget af. Det forklarer, hvorfor mor og spædbarn kan mærke hinanden uden at opholde sig i samme rum, og hvordan enæggede tvillinger kan mærke hinanden, selvom de befinder sig på hver sin side af jordkloden. Det forklarer også, hvorfor du ”svinger” bedre med nogle mennesker end andre. Samtidig er dit helbred påvirket af dine tanker og følelser, fordi hjernen frigiver stoffer til kroppen ud fra din opfattelse af verden.
I foredraget forklarer Henning også, hvordan vi udnytter den viden, kvantefysikken har givet os til at skabe et bedre liv.
Et liv, hvor vi hver især:
- accepterer at alt er energi
- er opmærksomme på, at vi alle er forbundne
- opnår balance mellem hjerne og hjerte (bevidsthed og underbevidsthed)
- opnår balance mellem højre og venstre hjernehalvdele (feminine og maskuline energier)
Når vi opnår balance indeni os selv, kan vi skabe det liv, vi ønsker, fordi den energi, vi udsender, så svinger i takt – er kohærent – ligesom laserlys, der er én stråle af lys, der svinger ved én bestemt frekvens, og hvor bølgerne har samme retning. Hvilket er grunden til, at laserlys kan skære igennem centimeter tykke metalplader. Det er på samme måde vi skal opnå maksimal styrke i den energi, vi hver især udsender.
Vi har derfor langt større kontrol over vores liv, end vi normalt er opmærksomme på – vi er ikke ofre for livet, men skabere af livet.
Foredraget varer ca. 1 time og 40 min. plus 20 min. pause midtvejs.
Efter foredraget er der mulighed for at stille spørgsmål, samt at købe bogen med rabat og få den signeret.
Vel mødt!
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Musikkens Hus, Musikkens Plads 1,Aalborg, Denmark
Tickets