På tværs af alle kulturer giver musik og dans velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har også givet ny indsigt i hvordan musik, meditation og psykedeliske stoffer er orkestreret i hjernen og ikke alene kan føre til forventningsglæde og nydelse, men også til meningsfylde. Mere generelt er vores forventninger og forudsigelser væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.
Du vil i dette foredrag høre om hvordan de nyeste forskningsresultater fra computermodellering af hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, hjælper med at afdække hvilken betydning mange nydelser som fx natur, mad, babyer, musik, meditation og psykedeliske stoffer har for vores livskvalitet. Hvordan kan denne tværfaglige hjerneforskning bidrage til at forbedre vores liv?
Hør også om hvordan fx mad, sex og sociale relationer fører til en cyklus af begær og nydelse – og hvordan det bryder sammen i lidelser som depression, kronisk smerte og PTSD.
Foredragsholder er:
Morten Kringelbach, professor i neuroscience ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og ved The Queen's College, University of Oxford.
Serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab udbydes af Aarhus Universitet i samarbejde med Carlsbergfondet.
Studenterhus Odense livestreamer foredraget. Arrangementet er gratis. Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter. Deltagerne kan stille spørgsmål til forelæseren under foredraget via sms. Det sidste kvarter svarer forelæseren på så mange som muligt.
Sprog: Dansk
Foredraget starter kl. 19.00
Event Venue
Amfipladsen 6, 5000 Odense, Denmark, Amfipladsen 6, 5000 Odense C, Danmark,Odense, Denmark