
Advertisement
Søndag d. 9. maj kl. 10-14 inviteres kvarteret ved Degnestavnens Legeplads til at se planerne og tegningerne af den nye legeplads. Kom forbi og fortæl os, hvad du synes! Vi kvitterer med en god kop kaffe - forhåbentligt i solskin.Degnestavnens Legeplads har en plads i mange Nordvest-hjerter. Her er højt til loftet, plads til at vokse og lege på tværs af aldersgrupper. Nu skal den renoveres, så det slidte ydre igen kan byde på et magisk børneunivers.
Derudover har Degnestavnens Legeplads fået en vigtig rolle i skybrudssikringen af byen. Den skal i fremtiden kunne rumme en stor mængde vand i tilfælde af skybrud, og lede det kontrolleret væk igen, så der ikke opstår oversvømmelser af byrum og kældre i området. Det betyder ligeledes forandring af legepladsens indretning, og Skoleholdervej. Kom og hør mere om hele projektet.
Legepladsen bliver ændret i to etaper:
1. etape sker i sommeren 2021. Her bliver legepladsens nordlige- og østlige del fornyet med legeredskaber for store og små. På tegningerne kan I komme og se, hvordan sandkasseområdet og gyngeområdet bliver udvidet. I kan se, hvordan labyrinten får nyt liv, svævebanen nyt gear og meget mere.
2. etape sker i 2023, hvor Degnestavnens Legeplads skal give plads til forsinkelse af regnvand med en forsinkelsesvolumen indbygget centralt på legepladsen og vandet fra området skal kunne ledes dertil.
Kom forbi og se, hvad det konkret betyder for legepladsen. Giv os en kommentar, og få en kop kaffe fra kaffevognen.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Degnestavnens Legeplads, Lyngby, Denmark