Advertisement
Cuadecuc, vampir m. okkult-talkTirsdag den 25. november 19.15
Efter filmen er der et oplæg med Olivia Cejvan, der folder nogle af filmens perspektiver ud.
Olivia Cejvan er religionsantropolog og post.doc. på Malmö Universitet med fokus på historisk og nutidig esoterisme. Hun har særlig interesse i, hvordan indvielser læres i praksis inden for esoteriske fællesskaber.
Oplægget er på engelsk og varer ca. 20 minutter.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/47928
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
CUADECUC, VAMPIR
Instruktør: Pere Portabella
Et værk i værket. Som en optisk parasit sidder Portabella og suger på Jesús Francos Dracula-vision. 'The Reel and the Real'. Filmen er en sand genrebenægtelse, der ofte anses som en af de mest vellykkede eksperimentalfilm i det 20. århundrede.
Gennem håndholdt kamera følges produktionen af 'Dracula', hvor ikke bare Stokers romanforlæg får plads, men også Murnaus 'Nosferatu' og Dreyers 'Vampyr' i et spejlkabinet, hvor 1970’ernes Spanien bliver det gotiske Transsylvanien, og Christopher Lee spiller grev Dracula, samtidig med at han også er general Franco.
Titlens 'Cuadecuc' er catalansk og betyder ormehale - og henviser måske til filmrullens sidste ueksponerede centimeter.
Spanien 1971
DCP
67 min.
Engelske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Med Christopher Lee, Herbert Lom, Soledad Miranda
------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
OKKULT: BESVÆRGELSESBILLEDER
FILM, DER IKKE SØGER CHOK – MEN INDVIELSE
Filmens historie har altid været hjemsøgt – ikke blot af gys og genfærd, men af en dybere forbindelse til det usynlige. Fra de første billeder i bevægelse har kameraet fungeret som en slags magisk teknologi, et medium for kontakt med det hinsides. Okkultismen – med dens ritualer, symboler og kosmiske ambitioner – har derfor fundet en naturlig scene i biografens mørke.
Hvor beslægtede genrer som gyser-filmen vækker frygt for det andet og det mørke, og de surrealistiske film forsøger at undslippe virkelighedens bånd gennem drøm og forvrængning, er den okkulte film funderet i noget andet: Den søger viden, kontakt og forandring. Ikke chok – men indvielse.
Denne filmserie med tilhørende foredrag sætter fokus på en filmisk understrøm, hvor det okkulte ikke blot er gotisk staffage, men en levende tradition: En udveksling mellem filmens magi og de esoteriske ideers verden. Her mødes filmmediet og okkult praksis, ikke som simulation, men som eksperiment og vision.
Vi ser tilbage – og fremad – på film, hvor okkultismen er både motiv og metode. Film, hvor symbolsproget ikke bruges for stemningens skyld, men for at åbne til andre bevidsthedslag. Film, der er præget af magiske tankegange og ser verden som besjælet, flerdimensionel og foranderlig.
Det er en tradition, der kulminerer i 1960’ernes og 1970’ernes undergrund med filmmagere som Kenneth Anger og Alejandro Jodorowsky, der bruger billeder og klipning som ikke blot besværgelser, men redskaber for spirituel transformation. Men den findes også i populærfilmens randzoner – i mærkelige B-film, psykedeliske eksperimenter og film, der slet og ret tror på magi.
Kasper Opstrup / Københavns Universitet
Tim Rudbøg / Københavns Universitet
Jesper Hviid / Cinemateket
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Fredag den 21. november
19.00: Djævelens sæd m. okkult-talk
Tirsdag den 25. november
19.15: Cuadecuc, vampir m. okkult-talk
Tirsdag den 2. december
21.30: F for fup
Onsdag den 3. december
19.00: Belladonna of Sadness m. okkult-talk
21.30: Cuadecuc, vampir
Torsdag den 4. december
21.45: Djævelens sæd
Fredag den 5. december
18.30: Born of Fire m. okkult-talk
Torsdag den 18. december
19.15: F for fup m. okkult-talk
Lørdag den 20. december
16.15: Born of Fire
Fredag den 26. december
20.00: Belladonna of Sadness
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Cuadecuc, vampir m. okkult-talk
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Tirsdag den 25. november 19.15
Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/47928
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.
![Water From Your Eyes [Support: Silver Gore] - VEGA](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czYvYmFubmVycy80MDlhODFiMzY0ZjkwODA2OTY5OTM0OWVjMTA1Zjk5MDE4NzcyY2EyM2FiYjI5NGEwYjI4ODYxNzc1NzlkYjZhLXJpbWctdzEyMDAtaDYyOC1kY2JlYmJiYS1nbWlyP3Y9MTc2MTU1Mzk5NQ.avif)










![Cradle Of Filth [Support: Suffocation + Melancolia] \/\/ Amager Bio \/\/ 25. november 2025](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czcvYmFubmVycy84NWQ0Yzk5NDUyNmE3NGNhODI2MjA5NjUyOTI5ZmQ1OTA4MjEzMDM5Nzc0MzAyYjgyZDY1ODBjMWIyZDM2MmQ3LXJpbWctdzEyMDAtaDYyOC1kYzAwMDAwMC1nbWlyP3Y9MTc2Mjc5MTk4MA.avif)