Concerto Copenhagen spiller Lumbye!

Sun Aug 20 2023 at 05:00 pm

Glassalen i Tivoli | Herlev

SommerKlassisk i Tivoli
Publisher/HostSommerKlassisk i Tivoli
Concerto Copenhagen spiller Lumbye!
Advertisement
Concerto Copenhagen genopdager toppen af poppens musik i 1840’erne og Tivolis største attraktion - musik af den legendariske H. C. Lumbye.
I dag er vi vant til at høre Champagnegaloppen spillet af moderne symfoniorkestre på 60 musikere eller endnu flere, men sådan har det ikke altid været.
Da Georg Carstensen den 15. august 1843 stod ved hovedindgangen med fine, hvide handsker og gav hånd til samtlige 3.000 gæster på Tivolis åbningsdag, er havens største attraktion er H.C. Lumbye og hans 22 musikere, som spiller koncerter i koncertsalen. Repertoiret er først og fremmest Lumbyes egen musik - valse, polkaer og galopper spillet af et orkester med musikere fra både militæret og Det Kongelige Teater. Lumbye forenede simpelthen instrumenter og traditioner fra to verdener i ét orkester. Lumbyes koncerter blev hurtigt kendt også udenfor Tivoli og Danmarks grænser. Lumbye selv blev som ’Norden Strauss’ en berømthed i udlandet med succesfulde turnéer til både Paris, Wien og Berlin.
Men hvordan lød musikken egentlig dengang i 1840’erne i Tivoli?
Dengang skulle musikken bevise sit værd i rå omgivelser. Koncertsalen var kun 240 kvadratmeter og blot bygget af brædder beklædt med et lærred – så hvis det regnede, så blev koncerten afbrudt eller aflyst.
Ikke desto mindre var det lyden af dansk popmusik, som Lars Ulrik Mortensen og Concerto Copenhagen nu giver sit bud på. Så tæt på som vi nu kan komme. Orkesteret har brugt megen tid og mange ressourcer med nodemateriale og med at finde og tilpasse instrumenter, så Lumbye ville have genkendt sit orkester. Heldigvis behøver vi dog ikke at genskabe omstændigheder så som ultrakorte prøvetider og umådeholden alkoholindtagelse før og under koncerten eller at tage hensyn til vejret.
Releasekoncerten fejrer udgivelsen af Concerto Copenhagens nye album med H.C. Lumbyes musik udgivet i samarbejde med Dacapo. Og Concerto Copenhagen glæder sig til at invitere dig med ind til en fest af koncert med festlige valse, polkaer og ikke mindst lade champagne poppe til tonerne af Champagnegaloppen.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Glassalen i Tivoli, Herlev, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: