Advertisement
OPLEV COMKEANS STØRSTE SHOW NOGENSINDE
Kalder alle ComKean-fans – og deres forældre: Nu kan I opleve den ultrapopulære, danske youtuber og hans nye show i MCH Herning Kongrescenter. Han kommer nemlig til byen med sit nye show ’YouTuber!’ 14. februar 2025 – i skolernes vinterferie.
40-årige ComKean, der lyder det borgerlige navn Charly Baasch er kendt for at optage sig selv spille computerspil og lægge de familievenlige videoer på YouTube. Med flere end 200.000 abonnenter er han en af Danmarks største youtubere, og indtil videre har han produceret flere end 4200 videoer, som tilsammen har fået millioner af visninger.
Børnene elsker ham, og forældrene får her også en god mulighed for at lære ham og hans univers at kende. ComKean lover endda, at forældrene også kommer til at have det sjovt.
Showet er en blanding af gaming, teater og stand up, og der kommer til at være masser af sjov, fest og larm, når ComKean indtager scenen.
Men ifølge ComKean er det ikke nemt at være YouTuber i dag. For nogen prøver at slukke for YouTube – for evigt. Hvis det skulle ske, vil ComKean miste alle sine abonnenter. Han håber, publikum kan hjælpe med at redde ham – og YouTube!
HAN STOPPEDE SOM POLITIBETJENT FOR AT BLIVE PROFESSIONEL YOUTUBER
Charly Baasch blev inspireret til at starte sin egen YouTube-kanal, da han så en engelsk YouTubers videoer. Han begyndte at producere sine egne videoer i august 2013, og fire år senere sagde han sit job som politibetjent op for at lave YouTube på fuld tid.
´YouTuber!’ er ComKeans tredje, og hidtil største, onemanshow. De to første, ’Gamerlife’ og ’Skærmtid’ var yderst populære og spillede for fyldte sale i hele landet.
Showet henvender sig til fans i alle aldre – og til dem, der kender en fan.
Kom tæt på fænomenet ComKean, der desuden har udgivet en børnebog og optrådt på flere musiknumre, og få en rigtig sjov vinterferieoplevelse med hele familien eller med venneflokken.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37,Herning, Denmark
Tickets