Advertisement
Storbypoeten Carl Emil Petersen har tidligere høstet roser for sine akustiske solokoncerter. I foråret 2025 drager han endelig ud i landet igen på en turné, som tager ham forbi nogle af landets smukkeste scener._____________________________________________________________
Døre: 19.00
Koncert: 20.00
Billetpris: 325 kr. inkl. billetgebyr
_____________________________________________________________
Carl Emil Petersen har siden tiden i Ulige Numre skrevet sig ind i både Højskolesangbogen og danskernes hjerter. Det har cementeret ham som en af sin generations største sangskrivere. På sin soloturné tager han sit seneste album “Skillelinjen” med i bagagen. Et album, som Jyllands-Postens anmelder gav fem stjerner sammen med ordene alt er båret af stærke melodier, intet er i nærheden af at være middelmådigt, her er intet fyld, på intet tidspunkt forsøger Carl Emil Petersen at spise sine følgere af med tomme kalorier. Tværtimod.
Carl Emil Petersen Solo i Gjethuset
På sin kommende forårsturné kommer publikum helt tæt på, når Carl Emil Petersen dykker ned i sit bemærkelsesværdige sangkatalog fra sine ti år på den danske musikscene. Et katalog, der rummer nyklassikere som “København”, “Frit Land” og “Amager Forbrænding”. Rundt omkring i landets små forsamlingshuse, kulturhus og smukke teatersale vil Carl Emil Petersen folde sine tekster og deres fortællinger ud i mere intime rammer. Selv fortæller han om den kommende tourné:
“Jeg holder virkelig meget af at spille mine solo shows. Hver aften er en ny oplevelse. Nogle aftener er det knappenålen der falder i guldsalen, og næste aften kan der være en løssluppen energi fra publikum som jeg responderer på. Det hele handler om at være til stede og skabe noget magi i rummet”.
Solokoncerterne står i kontrast til de storladne rockkoncerter, som han spillede i forbindelse med albummets udgivelse i år. En tour som var helt udsolgt. I 2025 vil sangene vise sig fra deres mest rå og ærlige side, når han fremfører sangene i den form, de tog, da de blev skrevet derhjemme – med ham selv på guitar, på klaver, og med tekster, som kun han kan skrive.
Nummererede siddepladser
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk, Denmark, Gjethusgade 5, 3300 Frederiksværk, Danmark,Frederiksværk, Frederikssund, Denmark
Tickets