Advertisement
Blue Monday Blues Jam er meget beæret og stolte over, at vi efter mange år endelig kan byde velkommen til den fynske folke- og rockmusiker Lasse Helner. "Til næste år kan Lasse & Mathilde duo fejre 50 års jubilæum, men allerede som purung knægt tog Lasse Helner de første greb på guitaren. Hans første band begyndte i missionshuset i hjembyen Aarup og hed The Cave Men.
Første gang man for alvor hørte om ham var i forbindelse med The Baronets - en af 60’ernes mange beatgrupper, som det hed dengang, der opstod i kølvandet på The Beatles m.fl.
Baronets blev nr. 2 i januar 1966 Fyns Mesterskabet i Popmusik, og placerede sig som nr. 3 ved DM i februar samme år. Bandet fik via sejren kontrakt med københavnsk pladeselskab og manager, Peter Abrams (Peter Abrahamsen) som gav gruppen en lang række jobs på datidens afgørende spillesteder på Sjælland, og placerede Baronets som eneste egentlig top 5 beatgruppe udenfor Djævleøen.
Baronets opløstes i efteråret 1968, men har siden været gendannet flere gange i forskellige konstellationer.
Efter tiden i Baronets spillede Lasse Helner i en periode med tv-journalisten og Tour de France fænomenet Jørn Mader i duoen Moondust, før starten på eventyret med Mathilde Bondo begyndte i form af musikken til Mathilde Bondos fine fortolkninger af Tove Ditlevsens ’Pigesind’." (Kilde: Lokalavisen SydDjurs, Lars Norman Thomsen).
Blue Monday husorkester stiller bas- og guitar forstærker, trommesæt samt tangenter til rådighed til musikere, der gerne vil op og jamme. Tag fat i vært Mikkel Tomsen på aftenen og få mulighed for at komme op og spille med. Medbring egen guitar eller bas.
Musikhuset Dexter åbner allerede kl. 17.00 med servering af kolde og varme drikke. Dørene ind til scenen åbnes kl. 19.00 med showtime kl. 20.00.
Fri entré hele aftenen - så kan alle være med ;-)
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Vindegade 65, 5000 Odense, Denmark, Vindegade 65, 5000 Odense C, Danmark,Odense, Denmark