Bent Fabricius-Bjerre Hyldestkoncert - Få billetter

Wed Feb 09 2022 at 08:00 pm

DR Koncerthuset | København

DR Koncerthuset
Publisher/HostDR Koncerthuset
Bent Fabricius-Bjerre Hyldestkoncert - F\u00e5 billetter
Advertisement
Oplev Bent Fabricius-Bjerres magiske bagkatalog, når Bents musikalske venner gentager sommerens succes og hylder ham ved en storslået koncert i DR Koncerthuset. På scenen får publikum glæde af bl.a. Eddie Skoller, Trine Pallesen og Mathias Heise.

Bent Fabricius-Bjerre hyldestkoncert kan igen opleves i DR Koncerthuset. I sensommeren 2021 blev en række hyldestkoncerter for den musikalske pioner Bent Fabricius-Bjerre afholdt. Her fik flere tusind mennesker et rørende og opløftende genbesøg af Fabricius-Bjerres folkekære bagkatalog. Grundet den massive opbakning gentages succesen i DR Koncerthuset.
I starten af 2022 får publikum endnu en chance for at opleve musik fra Bent Fabricius-Bjerres lange og indholdsrige virke – der bliver både plads til de mest kendte og elskede melodier, men også til de mere ukendte skatte. Musikken bliver leveret af Bent Fabricius-Bjerres nærmeste musikalske venner, herunder bl.a. Eddie Skoller, Trine Pallesen, Mathias Heise og LiveStrings, der har udvalgt de største og mest folkekære melodier til en smuk hyldestkoncert.
Bent Fabricius-Bjerre’s største melodier, såsom ’Forelsket i København’, ’Norwegian Sunset’ (Bjergkøbing Grandprix), ’Alley Cat’ og ikoniske melodier til bl.a. Olsen-Banden, Matador og Blinkende Lygter genopleves, når en række musikere, der gennem årene har været tæt på komponisten og spillet med ham frem til hans død, vil spille hans bagkatalog og fortælle historier om en af Danmarks største komponister.

På scenen får publikum glæde af:

Eddie Skoller – Bent Fabricius-Bjerres bedste ven, som vil synge numre live og fortælle historier om deres livslange venskab.

Trine Pallesen – Har turneret med Bent Fabricuis-Bjerre og orkestret ’De Græd’ siden 2009. Trine Pallesen synger selv sange og sørger for at binde det hele sammen med små historier fra deres mangeårige musikalske venskab.

Mathias Heise – Mundharpespiller, der betragtes som et af de største danske jazz-talenter herhjemme med bl.a. titlen som Verdensmester i 2013.

LiveStrings – strygekvartetten, der sammen med Bent Fabricius-Bjerre udgav det anmelderroste album ’Natsværmeri’ (2018), som indeholder de største af Bent Fabricius-Bjerres melodier, herunder ’Forelsket i København’, ’Norwegian Sunset’, ’Matador’, ’Blinkende Lygter’ m.fl. Sammen spillede de en række udsolgte koncerter i koncertsale landet over i 2018 og 2019.

Nicolai Kornerup – Pianist, producer og komponist, som arbejdede med Bent Fabricius-Bjerre op til hans død med albummet ’Natsværmeri’ og filmen ’Kollision’.

David Springborg – Guitarist fra orkestret ’De Græd’, som er det charmende lille orkester, Bent Fabricius-Bjerre tog med på landevejen, da han i 90’erne for alvor tog flyglet under armen og begyndte at spille koncerter.

Matthias Petri – Kontrabassist og et af de helt store talenter fra den yngre generation af danske jazzmusikere, der binder det hele sammen med sit bundmusikalske og humørfyldte spil.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

DR Koncerthuset, Ørestads Boulevard 13, København, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: