Advertisement
Anne, Thea og Niklas præsenterer et program med musik fra barokken, romantikken samt ny musik fra tyske komponister. Et af højdepunkterne er Niklas’ arrangement af Franz Schuberts Introduktion og Variationer over "Trockene Blumen" for fløjte og to guitarer. Publikum bydes velkommen med en gratis alkoholfri øl eller sodavand ved indgangen – kom og nyd musikken i hyggelige rammer!Baumbach Duo består af tvillingesøstrene Anne og Thea Baumbach fra Magdeburg/Tyskland. Thea afsluttede sin master i Weimar, mens Anne fik sin i Basel/Schweiz, hvorefter søstrene sammen med hæder i 2020 fik deres koncertdiplom i kammermusik. Allerede i 2017 udgav de deres debutalbum som duo, “Legenden”, og opnåede international opmærksomhed ved at vinde førstepladser på talrige internationale kammermusikkonkurrencer i flere lande. Baumbach-Duo har optrådt på anerkendte koncertrækker og festivaler i Tyskland, Tjekkiet, Portugal, Italien, Grækenland, Schweiz, Liechtenstein og Danmark.
Niklas Johansen er en klassisk guitarist fra København, som allerede skabt international opmærksomhed som vinder af et stort antal
internationale konkurrencer og priser. Han har den højeste solistuddannelse med udmærkelse fra Hochschule für Musik Franz Liszt i Weimar hos Ricardo Gallén, fra Det Kongelige Danske Musikkonseratorium hos Jesper Sivebæk samt en kandidat fra Universidad de Alicante hos bl.a. David Russell og Manuel Barrueco. Siden da har han spillet koncerter i over 20 lande, heriblandt Australien, Rusland og store dele af Kina. Han har ofte optrådt som solist med anerkendte orkestre og ensembler såsom DR Symfoniorkestret, DR Vokalensemblet, ADDA Sinfónica (Alicante) m.fl. Ud over sin omfattende koncertaktivitet bliver Niklas Johansen ofte spillet i radioen, og han har flere udgivelser bag sig, som er blevet hørt af mere end en halv million lyttere verden over.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Nordvestkirken, Rentemestervej 109, 2400 København NV, Danmark,Copenhagen, Frederiksberg, Denmark
Tickets