Advertisement
Et bal er en festlig begivenhed, hvor man mødes og danser par- og gruppedanse til livemusik. Noget, vi har haft tradition for i Europa i 100-vis af år. Desværre er dette en uddøende tradition, hvilket Ea Wim Ensemble ønsker at lave om på. TIDSPLAN
18:30 Dørene Åbner.
19:00 Workshop i Dans.
20:00 Kontemporær danseforestilling inspireret af debutant dans.
20:20-21:50 Bal.
DRESSCODE OG TEMA
Der er ingen dresscode eller tema, andet end at dit tøj skal være "fancy". GIV DEN HELE ARMEN! Gå hellere efter at være overdressed end underdressed. Der er ingen kønsnormer, og alle er frie til at udtrykke sig, som de har lyst.
Events som dette leder til køb af tøj, som ofte kun bliver brugt en enkelt gang. Derfor opfordrer vi alle vores gæster til at tænke bæredygtigt over deres tøjvalg! Få gerne luftet det gallatøj, du allerede har, eller lån af venner og familie. Ellers anbefaler vi at tage til lagersalg af gallatøj hos Mission Afrika i Århus d. 14. september. Link her: https://www.facebook.com/events/s/lagersalg-af-brudekjoler-og-ga/1210099307090896/
DANS
Vi ønsker at gøre dette bal inkluderende for folk, som er nye i miljøet; derfor er alle dansene begyndervenlige, og vi har en danseworkshop før ballet. Pardansen vil være baseret på den smukke, enkle norske folkedans 'slængpolska', som er meget fri og består af forskellige moves, man kan skifte imellem og improvisere med.
Derudover vil der være instruktion i simple gruppedanse til bestemte sange. Dansen vil ikke være kønnet, og man kan danse med præcis, hvem man har lyst til.
Jeg kommer alene. Hvem skal jeg danse med?
Hvis du kommer alene, skal vi nok sørge for, at du får nogen at danse med, og at du får nogle nye venner, du kan tage til bal med en anden gang <3
MUSIKKEN
Musikken er nyskrevet neoklassisk af Ea Wim, som er komponist, sangskriver og sangerinde. Hendes kompositioner, tilsat dansk lyrik, er blevet beskrevet som at svæve i grænselandet mellem det klassiske, folkemusikken og noget overnaturligt.
Hun siger selv om hendes seneste album Vårdåb:
"Jeg gik glip af min tidlige ungdom, da min mor fik kræft. Jeg gik glip af venskaber, fester og alt det, som man normalt gør som ung og fjollet. Jeg kunne simpelthen ikke være med på grund af min angst. Det tog mig flere år at komme tilbage, men det kom jeg. Jeg var endelig lykkelig igen. Ikke kun på overfladen, men dybt inde i mine knogler. Jeg følte endelig, at jeg kunne fejre, at jeg var i live. Jeg ville feste, og være omgivet af mennesker, jeg elsker, og møde nye ansigter, der måske kunne ændre mit liv. En sådan dybfølt længsel efter at være helt euforisk lykkelig. Det er det univers og de følelser, jeg har forsøgt at fange i mit andet album Vårdåb. En følelse af at være så høj på livet, at man er i tvivl, om det virkelig er sandt.
Læs mere om Ea Wim: http://eawim.weebly.com/
Lyt til musikken: https://open.spotify.com/artist/1vFzmrV18jBumx1Rb4zVUW?si=mT8sMIC7SPGHB7kimQxuug
TRANSPORT
Vi anbefaler at gå sammen så mange som muligt og tage en taxa fra Hornslet station til slottet.
Man kan aftale en taxagruppe ved at lave et opslag her i Facebook begivenheden.
Desuden koster det næsten det samme at tage flextrafik mellem Hornslet station og slottet. (Pris kan tjekkes på Rejseplanen).
Der er 2,3 km til fods og det tager ca. 30 min at gå.
MAD OG DRIKKE
Der kommer til at være sodavand, øl, vand, vin og snacks.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Rosenholm Slot, Rosenholmvej 119, 8543 Hornslet, Danmark,Hornslet, Arhus, Denmark