Baggrund på Hovedbiblioteket: Hvorfor taler vi om klimaet?

Tue Jun 07 2022 at 07:00 pm to 08:30 pm

Københavns Hovedbibliotek | Herlev

K\u00f8benhavns Hovedbibliotek
Publisher/HostKøbenhavns Hovedbibliotek
Baggrund p\u00e5 Hovedbiblioteket: Hvorfor taler vi om klimaet?
Advertisement
HVAD SNAKKER VI OM, NÅR VI SNAKKER OM KLIMAET?
De menneskeskabte klimaforandringer er menneskehedens største kollektive udfordring nogensinde. I løbet af kort tid historisk set er vi begyndt at se og mærke konsekvenserne af 200 års intensiv afbrænding af fossile brændstoffer, og i dag tematiseres klimaforandringer på tværs af politiske, økonomiske, kulturelle og videnskabelige områder.
Klima er ikke bare summen af vejr. Klima er også et symptom på, at forholdet mellem menneske, klode og den moderne civilisation er ude af balance. Klimaforandringerne er et billede på den antropocæne tidsalder.
Kom med, når onlinemagasinet Baggrund og Hovedbiblioteket inviterer til en aften, hvor vi kommer omkring, hvad vi snakker om, når vi snakker om klima. Der produceres i dag idéer om klimaet som aldrig før – og klima er blevet en meget konkret samtale om, hvad vi gør for at afværge katastrofen og en metadiskussion om, hvem vi er som art, samfund og individer.
Arrangementet tager udgangspunkt i Baggrunds udgivelse ’Klimaets Idéhistorie’, som består af korte bidrag fra nuværende og tidligere ansatte og studerende på Idéhistorie i Aarhus.

PROGRAM
19:00-19:05 - Jakob Bek-Thomsen: kort introduktion til det idéhistoriske felt og udgivelsen "Klimaets idéhistorie"
19:05-19:25 - Louise Fabian: "Kritisk Økofeminisme"
Klimakrisen er ikke bare et problem, der kræver tekniske videnskabelige løsninger. Den angår selve grundforholdet mellem det naturmaterielle, det strukturelle og det ideologiske – spørgsmål, som den økofeministiske tradition har været optaget af siden 1970’erne.
19:25-19:45 - Ludvig Goldschmidt: "På tallenes skyggeside"
Klimaets tal udgør et centralt problem i moderne politik: Tallenes ’sprog’ er afpolitiserende og standardiserende, men også en nødvendig simplificering og synliggørelse af det politiske handlingsrum.
19:45-20:05 - Jakob Bek-Thomsen: "Der er grænser"
Dette oplæg handler om, hvordan idéer om grænsedragning spillede en afgørende rolle for formuleringen af Miljøet som begreb, men også i endnu højere grad var en idéhistorisk revolution af tanken om menneskets forhold til naturen.

20:05-20:30: Paneldebat med alle oplægsholderne og mulighed for spørgsmål.

OM PANELET:
Louise Fabian (f. 1974). Lektor, ph.d. ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet. Særlig interesse i politisk idéhistorie, videnskabsteori, videnskabshistorie, sociale bevægelser, geografi, kulturteori, kønsteori, feminisme, global idehistorie og tysk, dansk og fransk filosofi.
Ludvig Goldschmidt Pedersen (f. 1994). Ph.d.-studerende på Idéhistorie, Aarhus Universitet, hvor han skriver på en afhandling om økonomer i det danske embedsværk i 1900-tallet. Er interesseret i alle møder mellem viden(skab) og statsbygning. Udover en bachelor i Idéhistorie fra AU har han også en Master i History of Political Thought and Intellectual History fra UCL og Queen Mary University of London.
Jakob Bek-Thomsen (f. 1977). Lektor i Idéhistorie ved Aarhus Universitet. Forsker i medicinens og teknologiens idéhistorie. Arbejder for tiden med et projekt om pandemiernes idéhistorie.

OM ARRANGEMENTSRÆKKEN:
Onlinemediet Baggrund og Hovedbiblioteket samarbejder i 2022 om en serie på fire arrangementer, der tager udgangspunkt i Baggrunds idéhistoriske udgivelser. Arrangementerne vil omhandle køn, klima, samtid og litteratur i et idéhistorisk perspektiv.
Læs mere om de andre arrangementer:
26. april - Kønnets idéhistorie: https://fb.me/e/4CGbfdMsk
23. august - Samtidens idéhistorie: https://fb.me/e/2s9uByF5P
1. december - Litteratur og idéhistorie: https://fb.me/e/4K1swLF4P
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Københavns Hovedbibliotek, Herlev, Denmark

Discover more events by tags:

Art in Herlev

Sharing is Caring: