Advertisement
DET KAN DU OPLEVE Hvorfor bruger en romersk digter, der levede ca. 100 år f.v.t. ord som “bitch”, “bimbo” og “whatever”? Hvordan lyder det, når H.C. Andersen fører dagbog fra et coronanedlukket København i foråret 2020? Og hvordan formidler man en mytisk, rituel tekst, der er opstået i den mundtlige fortælletradition, for en dansk læser anno 2024?
I denne udgave af ‘Bag om bøgerne’ skal det handle om at skrive om, oveni og op imod. Om de oversættelser, der fornyer gamle tekster og de nye fortællinger, der forvandler dem.
Oplev forfatterne Harald Voetmann og Andrea Hejlskov til samtaler om at forholde sig til andre tekster og stemmer, og om hvordan man fører fortidens store værker og forfattere ind i nye tider og sammenhænge.
OM FORFATTERNE
Harald Voetmann (f. 1978) er oversætter og forfatter. Han debuterede i 2000 med Kapricer og har siden oversat en flere romerske digtere og udgivet en lang række romaner, mange om virkelige historiske personer bl.a. Plinius den ældre, H.C. Andersen og Tycho Brahe. Voetmann har bl.a. været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og Montanas Litteraturpris og vandt i 2023 Frit Flet-prisen.
Andrea Hejlskov (f. 1975) er forfatter og indviet vølve med mere end 20 års praktisk erfaring. Hun har udgivet flere skønlitterære værker bl.a. den autofiktive roman “Vølve”, hvori hun digter “Vølvens spådom” ind i sin egen livsfortælling. I 2024 gendigtede hun “Vølvens spådom” under originaltitlen “Völuspá”.
OM 'BAG OM BØGERNE'
Hvordan bliver bøgerne, vi læser, til?
I arrangementsrækken ’Bag om bøgerne’ bliver vi klogere på bøgernes vej fra idé, over skriveproces, til udgivelse. Vi bevæger os ind i forfatternes skrivehuler, redaktørernes værksteder og forlæggernes kontorer. Vi giver os god til at dvæle, nørde og være nysgerrige og der er altid plads til spørgsmål fra publikum.
PRAKTISK INFO
- Arrangementet foregår på LIVE på Københavns Hovedbibliotek. 4. sal, Store scene.
- Arrangementet begynder kl. 17.00 og slutter omkring kl. 18.30.
- Arrangementet er gratis og uden pladsbilletter. Bemærk, at udsynet til scenen er begrænset fra visse pladser. Derfor vi anbefaler, at man kommer i god tid. Vi åbner til salens siddepladser kl. 16.30.
FIND VEJ
Fra Hovedbibliotekets Centralsal finder du sceneområdet på 4. sal på følgende måder:
- Tag elevatoren, som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Scenen er til højre, når du træder ud af elevatoren.
- Tag trapperne som du finder på din højre hånd, når du træder fra Krystalgade ind i Centralsalen. Følg trapperne op til fjerde. Scenen er til højre, når du træder ud på etagen..
- Følg rulletrapperne op til 3. sal. For enden af sidste rulletrappe går en trappe på din højre side op til 4. sal. Gå til højre for at komme til sceneområdet.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Krystalgade 15, 1172 København K Copenhagen, Denmark, Krystalgade 15, 1172 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark