Badehotellet for mænd der kan lide mænd 2025.
Fra mandag d. 28. juli til lørdag d. 2. august på Tisvilde højskole.
Link til tilmeldingen her:
https://docs.google.com/forms/d/1ByJZUK1pc6TAYgcQSTmUW-aiBr2gACvQmO6Cxg4Rg1A/edit?fbclid=IwY2xjawHl4RhleHRuA2FlbQIxMAABHVeaCIQE8FS8wx4-Hzo_8nXvgY5QD1yLlJYn64mG1SEtfLog3ktucUV7PA_aem_woWQ_qFoSEF_x1HQZsFtJw
Du kan høre mere om Badehotellet her: https://open.spotify.com/episode/7tWs263I78wIYJgJg8W6zY?go=1&sp_cid=d7888d12e5f0fcf51608dcb8de39313c&utm_source=embed_player_p&utm_medium=desktop&nd=1&dlsi=9c01ff2111f3422e
Bliv en del af fællesskabet
Siden 2020 har mænd fra hele landet mødtes på det smukke gamle badehotel i Tisvilde. Homohøjskolen er blevet meget populær – både for singler og par i alle aldre. Deltagerne vender tilbage og er glade for:
-En aktiv ferie med socialt samvær og fællesskab, hvor nye relationer og venskaber opstår.
-Ny viden og indsigter i LGBT+ temaer gennem spændende og aktuelle oplæg og debatter.
-Tid til gode samtaler, hvor deltagerne deler erfaringer med hinanden om livet.
Der er faglige LGBT+ relaterede oplæg hver dag. Desuden kan du vælge mellem forskellige workshops. Her har vi bl.a. yoga, pilates, konflikthåndtering, kunstterapi, linedance m.m. Her møder dygtige undervisere dig, hvor du er, så alle kan være med. I år vil der også være line dance på programmet.
Vi har daglige badeture, fællessang og mulighed for gå-, cykle- eller løbeture.
Der er også tid til at slappe af i højskolens skønne have og lækre omgivelser. Højskolen ligger midt i Tisvilde, som er kendt for sine hyggelige butikker, cafeer og iskiosker. Nogle vælger om eftermiddagen en tur på homo-stranden i Troldeskoven et par kilometer væk.
Om aftenerne er der fællesaktiviteter eller en tur til vandet. Baren er åben fra ca. kl. 21 til midnat.
For mere information om programmet se her:
Du kan få mere information hos Tommy Kristoffersen på facebook/messenger eller [email protected] mobil +45 30257876.
Hvem står bag?
Tommy Kristoffersen. Startede Badehotellet for mænd i 2020 og har i en årrække stået i spidsen for mange store LGBT+ events. Tommy har et godt netværk i homomiljøet og har i næsten 30 år været en central person i Pan Idræt. Til daglig arbejder Tommy som udviklingskonsulent i DGI Storkøbenhavn. Tommy er uddannet og certificeret NLP coach, har en narrativ konsulentuddannelse og mange års erfaringer med at facilitere samvær mellem grupper og mennesker.
Jens Hyldahl Andersen. Er cand. mag i psykolog og pædagogik. Jens har sit eget firma og arbejder også i Center For Konfliktløsning, hvor han bl.a. arbejder med konfliktmægling og mindfulness. Han har mange års erfaringer med undervisning og supervision. Jens vil undervise i meditation/mindfulness og stå for flere workshops og vandreture.
Henrik Lipka er uddannet yoga-instruktør hos Yoga Mudra i København. Han har undervist i flere år bl.a hos Novo Nordisk og også på Pan Idræts yogahold. Henrik vil undervise i yoga/pilates, fitnesswalk samt være guide på gåture.
Øvrige undervisere/oplægsholdere:
Bjarne Henrik Lundis har netop udgivet bogen Regnbueland, hvor kan sætter fokus hvordan det egentlig er at være LGBT+-person i dag, både når det gælder hverdagslivet og arbejdslivet? I bogen medvirker 25 personer i alderen fra 21 til 78 år. To personer er såkaldt allierede, som arbejder på at forbedre LGBT+-personers vilkår, og de resterende 23 medvirkende samt undertegnede er alle LGBT+-personer: Det vil sige bøsser, lesbiske, transkønnede samt en biseksuel og en nonbinær. De medvirkende kommer fra det meste af Danmark for netop at gøre bogen så dækkende og repræsentativ som muligt. For selv om vi i Danmark har været og er et foregangsland, er der desværre mange områder, hvor vi LGBT+- personer ikke har særligt gode livsvilkår. Men det er der mange, som ikke er klar over. Alt det og meget mere vil Bjarne Henrik Lundis sætte fokus på.
Michael Nebeling og Tobias de Fønss Wung-Sunge har skrevet bogen Aids-krisens Danmarkshistorie. I 1981 ramte aids Danmark og bøssemiljøet især. I de følgende år blev sex livsfarligt. 1970’ernes fri kærlighed erstattes med frygt, mistænksomhed og kondomer. Aids og død kom til at præge sex og kærlighed i de 15 år, der går, før der kommer en behandling, som ændrer sygdommen fra dødelig til kronisk. Den nye bog Aids-krisens Danmarkshistorie fortæller den mangefacetterede historie. Det er en historie om sorg, smerte og død, men også om aktivisme, sammenhold og håb. I dette oplæg fortæller bogens forfattere Michael Nebeling Petersen og Tobias de Fønss Wung-Sung historien om aids i Danmark, hvordan bøsserne kæmpede mod sygdommen med livet som indsats og hvordan sygdommen forandrede Danmark.
Der er en god dialog med flere spændende oplægsholdere, som vil blive offentliggjort senere.
Oplæggene vil blive krydret med dialog og debatter.
Drøftelser med udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer?
Undervejs på opholdet vil der være mulighed for at drøfte forskellige temaer med udgangspunkt i deltagernes egne interesser. Det er vores erfaring, at der undervejs på opholdet opstår spørgsmål eller temaer, som deltagerne ønsker at gå mere i dybden med.
Eksempel på dagsprogram.
07.30 Badetur for de interesserede
08.00 Morgenmad
09.00 Morgensamling og fællessang/aktivitet
09.30 Foredrag, oplæg med debat og involvering af deltagerne
11.00 Kaffepause
11.30 Valgfrie Workshops (Mindfulness, sang, yoga/pilates m.m.)
13.00 Eftermiddagsbreak med picnickurv og valgfrie aktiviteter. F.eks. tur på stranden, oplevelser i Tisvilde eller guidede turer. Du kan også låne en cykel og køre en tur.
15.00 Kaffepause
17.00 Fællesaktivitet eller mindre oplæg
18.00 Middag
19.00 Fællesaktiviteter eller en tur til vandet eller solnedgang. Baren er åben fra ca. 22 til midnat.
2 eftermiddagsudflugter ud af huset
Der vil igen i år være en vandretur i Tisvilde Hegn, hvor vi går gennem et af Danmarks mest naturskønne områder. Vi går og snakker og stopper op og hører lidt om skoven og lokalområdet. Desuden bliver der mulighed for en badetur.
Desuden planlægger vi en tur til Hundested og Knud Rasmussens Hus, som har en smuk beliggenhed på Nordkysten. På vejen tilbage besøger vi Liseleje, som endnu en skøn badeby med masse af turister og surf aktiviteter.
På begge ture laver højskolen laver lækre picnickurve, som vi spiser i naturen. Der bliver også tid til en kop kaffe inden turen går tilbage til højskolen.
Hvor og hvornår samt pris
Badehotellet afholdes på Tisvilde Højskole fra mandag d. 28. juli kl. 12.00 til lørdag d. 2. august kl. 11.00. Pris er 6890 kr. for enkeltseng i delt dobbeltværelse. Når du har tilkendegivet, at du ønsker at deltage, så får du tilsendt en tilmeldingsformular. Herefter vil du modtage en faktura fra foreningen Læring gennem livet. Depositum er 1500 kr. som du betaler inden for 8 dage og resten senest d. 1. juni 2025. Desuden koster det 100 kr. at blive medlem. Når du har indbetalt restbeløbet, refunderes din indbetaling IKKE ved afbud. Nogle rejseforsikringsselskaber tilbyder mod et lille beløb, at du kan tegne en afbudsforsikring, hvis du bliver forhindret.
NB. Tisvilde Højskole får ikke statsstøtte og drives af få ansatte og mange frivillige. Foreningen Læring gennem livet (CVR: 43926691) drives af en frivillig bestyrelse. Foreningen har til formål at skabe aktiviteter, hvor deltagerne bliver klogere på sig selv og andre og skaber Læring gennem livet.
Hvad dækker den samlede pris
Den samlede pris dækker foredrag, undervisning og aktiviteter. Dette indebærer 5 nætter i enkeltseng på dobbeltværelse med linned og et håndklæde. 5 x morgenmad og 5 x aftensmad på højskolen. Dertil 5 x frokost som spises på højskolen eller en som en picnickurv de dage, der er udflugter. Desuden er der kaffe/the både formiddag, eftermiddag og aften og kage om eftermiddagen.
Mulighed for enkeltværelse
Alle værelser har gode enkeltsenge. Hvis du ikke har særlige behov, opfordrer vi til, at du tilmeldinger dig enkeltseng på dobbeltværelse, så vi kan have flere deltagere på opholdet. Tillæg for enkeltværelse er 1000 kr. for hele ugen.
Spørgsmål kontakt
Tommy Kristoffersen på facebook/messenger eller [email protected] mobil +45 30257876.
Se også mere på Facebook begivenheden hvor du kan skrive deltager eller interesseret. Du er også velkommen til at dele begivenheden.
Event Venue
Tisvilde Højskole, Julsgårdsvej 16, 3220 Tisvildeleje, Danmark,Tisvilde, Gilleleje, Denmark