Advertisement
Københavns Bachkor kan i år fejre sit 50 års jubilæum. I den anledning afholder koret to koncerter i Holmens Kirke, hvor tre motetter af J.S. Bach opføres i et spændende samarbejde med den internationalt kendte akkordeonist Bjarke Mogensen. Når Københavns Bachkor opfører motetterne med akkordeon som generalbas, vil det tilføre musikken en helt særlig klang. De tre motetter er 'Kom, Jesu, komm', 'Fürchte dich nicht' og 'Jesu, meine Freude'.Bachs motetter er omgivet af mange mysterier. Noget af det, der skiller dem ud fra Bachs øvrige vokalværker, er, at det vokale ikke bare står i centrum – koret alene ER musikken. Vokalpartierne byder både på tekniske og musikalske udfordringer, men danner tilsammen en vidunderlig helhed af ord og toner.
Med Bjarke Mogensen har koret ikke blot fundet en akkordeonist af international kaliber, men endda en, der har erfaringer med at spille generalbas til kor. Til jubilæumskoncerten vil Bjarke Mogensen, ud over sin medvirken ved motetterne, supplere med passende stykker fra hans solo repertoire.
Koncerterne dirigeres af Københavns Bachkors faste dirigent Jan Scheerer. Jan Scheerer er uddannet i solistklasserne i kordirektion og orkesterdirektion på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Han har bl.a. været korinstruktør på Danmarks Radio og hos Göteborgs Symfonikerne, samarbejdet med dirigenterne Simon Rattle og Michael Schønwandt, og undervist ved konservatorierne i Hannover og København samt ved adskillige kurser i ind-og udlandet.
I 2019 tiltrådte Jan Scheerer stillingen som professor i kordirektion på Hochschule für Musik und Theater i Johan Sebastian Bachs hjemby, Leipzig. Sideløbende med denne stilling er Jan dirigent for Københavns Bachkor.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Holmens Kirke, ,Copenhagen, Denmark, Herlev
Tickets
DKK 84.0