Advertisement
Søndag d. 5. oktober 2025 ml. kl. 13.00 og 16.00.Denne dag deler to skønne, unge og lokale sangere/sangskrivere scenen med et sæt hver.
Sted: Hans Bojes allé 42, 8960 Randers SØ - KulturKlinikken.
Dørene åbner kl. 12.45. Maden er klar kl. 13.00 og deles omkring langbord med kolleger og nye venner. Musik/Talk går igang kl. 14. Der er to sæt med kaffe/kage i pausen.
Tilmelding sker ved at indbetale 100 kr. per person til værtinden Karoline (22 86 12 67) Husk at notere fulde navne på alle tilmeldte ved indbetaling.
Om Anastasia:
Glamourøs, med en PUNK sjæl!
Anastasia synger til dig, mig, jer og os - uafhængigt af tiden, er det bittersøde rock melodier med et strejf af kække singer-songwriter tekster, og en flirtende vokal om kærlighedsaffærer, der flyver gennem lungerne, ind i hjertet, og til slut lægger sig som legesyge sommerfugle i maven. Vil du vide, hvad det vil sige at være forelsket eller knust? Så skal du høre Anastasia.
Om William Kaufmann:
Ung singer-songwriter, som får sine sanges billeder og historier til at rejse ud af guitaren og lyrikken, for så at lande blødt ved siden af publikums personlige minder, hvor de smelter sammen. Kaufmann spiller sublimt guitar, og hans sangskrivning er alt fra tydelig og nærværende til en flod af komplekse følelser. Kontrasten bliver et møde mellem to verdener.
Til koncerten vil han snakke om sangene og synge nogle af sine ældre og nye.
William Kaufmann er en af nutidens ubesungne guitarhelte fra den nye generation af talentfulde guitarister. GAFFA har omtalt hans guitarsoloer som “virtuose”, og Kaufmanns stærkeste egenskab
ligger helt klart i at kunne spille følsomt og med intention. Han overfører sin musikalske kunnen fra instrumentet til sin sangskrivning, som er moderne men tidløs, følelsesladet men frygtløs.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Hans Bojes Alle 42, 8960 Randers SØ, Danmark, Hans Bojes Alle 42, 8960 Randers SØ, Danmark, Mygind, Denmark