Advertisement
Hvordan finder du rundt på stjernehimlen? Hvilke stjernebilleder kan du se på den danske himmel? Og hvor tager du hen for at få den bedste stjernekigger-oplevelse?Bliv klogere på nattehimlens hemmeligheder i den altid skyfri Planetariekuppel ✨
Vinterens mørke nætter er fantastiske. Under den frostklare stjernehimmel får vi plads til fascination, fordybelse og forundring over, hvad der gemmer sig derude.
Hvad er det egentlig vi ser, når vi retter blikket opad? Hvordan navigerer man mellem de mange forskellige stjernebilleder? Hvorfor ser nattehimlen ud til at ændre sig i løbet af året? Og hvilke spændende fænomener er det muligt at få øje på her fra Danmark? 🪐
Vær med, når vi stiller skarpt på den danske nattehimmel. Vi tager udgangspunkt i det, som du kan se på nattehimlen med det blotte øje. Lige fra stjernebilleder til planeter og stjernetåger – og måske endda en enkelt galakse eller to.
I selskab med Planetariums astrofysiker, Cecilie Sand Nørholm, bliver du klædt godt på til selv at gå på opdagelse i stjernehimlen over os.
Vi udforsker nemlig ikke blot hvilke stjerner og planeter vi kan finde på himlen, men kigger også nærmere på det udstyr, som med fordel kan tages med ud i vintermørket, samt de bedste tidspunkter at observere himlen på 🧭
Efter foredraget vises filmen Vores smukke solsystem, der tager os fra Jorden og med videre ud i rummet, hvor vi kommer tættere på planeterne i vores solsystem og de mange spændende rummissioner, som har besøgt dem.
Vi glæder os til at se jer til en aften i stjernehimlens tegn 🌃
--------------------
Program:
19:15: Astronomi for begyndere v/ astrofysiker i Planetarium, Cecilie Sand Nørholm
20:15: Spørgsmål
20:30: Pause
20:55: Filmen Vores smukke solsystem
21:45: Tak for i aften
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Gammel kongevej 10, 1610 Copenhagen, Denmark, Gammel Kongevej 10, 1610 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets