Advertisement
En ekskursion i vildsporet tilbage fra tamfarelsens realisme. Med pen og pensel undersøger vi sammen nøgen-modeller der giver bud på en arts væsen, og forbindelse mellem menneske og dette væsens fælles natur. Den artige artist vil i loops af cirkulære bevægelser mærke og udtrykke mødet af væsentlighed mellem en konkret art og mennesket. Vi tegner og maler hybrid-væsenet mellem menneske og anden art.
hvirvel på hvirvel; slangedans, sporefald
blodets sang, i brænding, under bark
Vi skaber en inter-realisme; et kunst- og natursyn, der tager et åndsvidenskabeligt, holistisk perspektiv, og udfordrer det dualistiske verdensbillede med et artigt fællessprog under evolution.
Mærk arten i dig selv. Glem analysen der skaber symboler.
halebenets svirp i salamanderen
skulderbladenes afsæt til vinger
Kunstnerne modtager ledelse i at undgå vores menneskelige logik, og mærke og lede i dem selv efter arten i deres krop og væsen.
Entré 50kr+gebyr, billetlink her: https://billetto.dk/e/artig-croquis-billetter-560880
Der er begrænsede pladser.
Medbring selv værktøj og materialer. Evt. kan staffeli mm. aftales med arrangører mod betaling.
Indgå i Mærkværdigt samarbejde.
Forbind dig til de andre arter.
Sammen er vi naturens stemmer.
HVEM ER VI
Artig Croquis faciliteres af Frej Pries Schmedes og Ida Dalsgaard Nicolaisen, som skiftes til at være model og guide. Ida Dalsgaard Nicolaisen er kandidat i Performance design, medstifter af performance-kollektivet Becoming Species, aktivist i den sociale bevægelse Extinction Rebellion og ambassadør for svampen Papegøje-vokshat i Arternes Ambassade Kbh.
Frej Pries Schmedes er filminstruktør og fieldproducer, dokumentar og naturfotograf, medstifter af Arternes Ambassade Kbh. hvor han er Stor Vandsalamander- og Hvepseedderkopambassadør. Har arbejdet med tegning, design og formidling i Eco Musee Vivant De Provence, og været kultursekretær i Natur & Ungdom, og er en del af Amager Fælleds Venners koordinationsgruppe.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Kulturhuset Islands Brygge, Islands Brygge 18, Copenhagen, Denmark
Tickets
DKK 54.07