Advertisement
Vær med, når postdoc og kunsthistoriker Sine Krogh i en samtale med lektor i tysk Anna Sandberg fortæller om 1800-tallets banebrydende billedkunstner Elisabeth Jerichau Baumann (1818-1881).Tysk-polske Elisabeth Jerichau Baumann stak ud fra mængden i det provinsielle København hen over midten af 1800-tallet. Hun var en berejst maler, gift med en billedhugger og mor til en stor børneflok. Med sin kosmopolitiske orientering var Elisabeth Jerichau Baumann ganske bevidst om betydningen af intellektuel stimulans og salonkultur, af at pleje det rette netværk og skabe forretningskontakter. Hendes sammenkomster var med andre ord aldrig kedelige.
Ved denne samtalesalon fortæller postdoc og kunsthistoriker Sine Krogh om 1800-tallets banebrydende billedkunstner Elisabeth Jerichau Baumann (1818-1881) og hendes dansk-tyske forbindelser i dialog med lektor i tysk Anna Sandberg.
Dette arrangement er det første ud af to samtalesaloner, som sætter fokus på to ekstravagante kvinder, der satte hvert sit præg på 1800-tallets kulturliv: Elisabeth Jerichau Baumann og Friederike Brun. Begge kvinder navigerede mellem dansk og tysk kultur i en guldalder, der ikke kun var harmoni, men også præget af konflikter og politisering.
Samtalerne udgår fra forskningsprojektet: Dansk-tyske kulturer (1773-1864): Konflikt og samhørighed ved Københavns Universitet og sker i samarbejde med Bakkehuset.
Bemærk, at arrangementet afholdes på museet STORM ved Frederiksberg Runddel i samarbejde med Bakkehuset. Det vil være muligt at opleve STORMs udstillinger før arrangementet går i gang som en del af billetten. Arrangementet foregår på museets 1. sal, hvortil der kun er adgang via trappe. Vin kan tilkøbes på dagen.
Maleri: En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh (1876-1878), Elisabeth Jerichau Baumann
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
STORM, Frederiksberg Runddel,Frederiksberg, Frederiksberg, Denmark
Tickets